23948sdkhjf

Licitationen mener: Generationsskifte er stadig et stedbarn og dræner kassen i virksomhederne

Rapporten fra den ekspertgruppe, som på vegne af regeringen har kigget på mulighederne for at skabe en skematik, der kan sikre forudberegnelighed og gennemsigtighed ved værdiansættelsen i forbindelse med generationsskifte, får hårde ord med på vejen.

Dansk Industris adm. direktør, Lars Sandahl, lægger således ikke fingrene imellem. Han betegner rapporten som skuffende og opfordrer politikerne til hurtigst muligt at få styr på sagerne

Det er heller ikke nogen let opgave, som regeringen har stillet ekspertgruppen, som i rapporten da også fremhæver, at kommissoriet indeholder en modsætning i forhold til på den ene side ønsket om skematik og forudberegnelighed og på den anden side intentionen om, at værdiansættelse skal ske til handelsværdien. Og ifølge ekspertgruppen er det ikke muligt at få enderne til at mødes.

Ekspertgruppen kaster håndklædet i ringen, og virksomhedsejere og deres arvinger mangler derfor fortsat retningslinjerne for, hvilke økonomiske konsekvenser et generationsskifte har. Det eneste de ved er, at et generationsskifte dræner virksomheden for livsnødvendig kapital.

Derfor må politikerne med det samme og uden tøven kaste sig ind i sagen og få skabt gennemskuelige og fornuftige retningslinjer for værdiansættelse ved generationsskifte.

Desværre skræmmer sporene fra forsøgene på at skabe et nyt ejendomsvurderingssystem så meget, at man godt kan blive lige så grå i ansigtet, som vejrudsigten er i disse tider.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.203