23948sdkhjf

Fem år og 262 boliger senere – Bgb melder færdigt arbejde syd for København

Omtrent fem år efter det første spadestik blev taget til et nyt boligkvarter ved Troldmands Allé i Trylleskov Strand ved Solrød Strand, afleverer entreprenørfirmaet Bgb nu de sidste af i alt 262 nye boliger. Det skriver firmaet i en pressemeddelelse. 

– Vi har været i gang i fem år, og nu er det faktisk en hel bydel vi afleverer, siger Jeppe Mulvad Jeppesen, som er projektchef i Bgb, der har opført boligerne i totalentreprise fordelt på to etaper. 

Første etape bestod af 82 dobbeltvillaer og rækkehuse, og stod færdigt i juni 2018, hvor de første beboere også flyttede ind. Nu står også 180 lejligheder klar til nye beboere. Her er både ejerboliger og lejeboliger – de 88 lejeboliger er lejet ud, og alle ejerboligerne er solgt. 

Arkitekterne Edvars & Edvars står bag arkitekturen i bydelen, hvor alle boligerne er opført med hvidpudsede facader og samlet i mindre boligøer, der rejser sig cirka en meter over resten af terrænet - Visionen var en hvid by. 

Boligøerne bryder helheden op i mindre enklaver, og idéen er, at det kan opmuntre til nabofællesskaber. Legepladser og fælles poolområder skal også være med til at få naboerne til at mødes og bruge udearealerne. Lejlighederne har fået store altaner, hvor der er god plads til udeliv. 

Projektets første etape er opført for RS Group, mens de 180 lejligheder, som er fordelt på ti punkthuse, er opført for Falk-Rønne & Kierkegaard Ejendomsudvikling i samarbejde med Artha.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.159