Licitationen mener: Aftale skal sikre ro - men der er torne
Af Christian Brahe-Pedersen
Det har holdt hårdt. Men i går kunne anlægsbranchen så få syn for sagen og kigge på den langsigtede infrastrukturaftale, som branchen har efterspurgt i årevis.
116 mia. kroner skal frem mod 2035 investeres i nye veje, jernbaner og kollektiv trafik, og det kan forhåbentlig skabe ro på området og give virksomhederne en langt bedre planlægning af deres aktiviteter.
Det er ikke mindst positivt, at projekterne ligger i to rul, så de igangsættes løbende frem mod 2035. Det er jo fornuftigt nok.
Faren er dog, at mange af projekterne ligger i slutningen af planens løbetid, og der må for alt i verden ikke gå politik i den, når nye folketing sætter sig sammen i perioden, og skiftende flertal kan bringe projekter i fare. Det er jo set før. Særligt når man tager i betragtning, at hele forliget gør det svært for Danmark at leve op til sine klimamål.
Når det er sagt, er der al mulig grund til, at ikke mindst motorvejsnettet nu bliver udbygget, så de store trængselsproblemer på eksempelvis den østjyske motorvej bliver udbedret.
Der er dog grund til at dryppe lidt malurt i bægeret. For godt nok er der afsat penge til at udbedre de store udfordringer som de store veje omkring hovedstaden har med trængsel - eksempelvis på Ring 4 og Hillerødmotorvejen.
Men at eksempelvis sidstnævnte først kan se frem til at blive igangsat i 2028 og 2029 burde kunne gøres bedre. Det gør ikke ligefrem hovedstaden mindre trængselsramt i de kommende år.
Artiklen er en del af temaet Lederen.
