Hver femte nedrivning erstattes af nybyggeri til samme formål
Nedrivning af bygninger sker ikke nødvendigvis på grund af alder eller dårlig stand.
Det viser to nye rapporter fra Social- og Boligstyrelsen, der skal danne grundlag for det videre politiske arbejde med at fremme renovering frem for nedrivning.
Rapporterne viser blandt andet, at der nedrives ca. 2,2 mio. kvadratmeter om året, baseret på data fra perioden 2012-2023. Til sammenligning udgør nybyggeriet ca. 5-6 mio. kvadratmeter per år.
Landbrugsbygninger udgør med 46 pct. den største andel af det nedrevne areal. Derefter følger stuehuse og enfamiliehuse med 13 pct.
Ifølge rapporterne ses en tendens til, at en stor andel af nedrivningerne af enfamiliehuse finder sted i Hovedstaden.
Omkring 20 pct. af det nedrevne areal erstattes af nybyggeri til samme formål – det gælder hovedsageligt enfamiliehuse.
Efterlyser et klart billede
Eftersom cirka 60 pct. af det nedrevne areal er opført efter 1960, tyder det på, at det ikke nødvendigvis er er ældre og udtjente bygninger, der fjernes.
- De mest bæredygtige kvadratmeter er dem, der ikke bliver bygget. Det er vigtigt, at vi får et klart billede af, hvorfor der bliver revet så meget ned. Så vi kan tage de rette politiske beslutninger og gøre op med ”riv ned og byg nyt”-kulturen, udtaler social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i en pressemeddelelse.
- Rapporterne her bestyrker mig kun i, at det er den rigtige vej at gå, tilføjer ministeren.
Rapporterne er udarbejdet af Institut for Byggeri, By og Miljø, BUILD, ved Aalborg Universitet.
Som opfølgning på rapporterne har ministeren igangsat en undersøgelse af kommunernes muligheder for at sige nej til nedrivninger.
Her ses der blandt andet på muligheden for at indføre en ordning, hvor der skal kompenseres for de belastninger, som klimaet lider, når bygninger alligevel rives ned.
Resultaterne af undersøgelsen ventes klar i midten af 2026.
