23948sdkhjf

Licitationen mener: Sikkerhed er stadig et fælles ansvar - og Vejdirektoratet viser vejen

Selvom de mest garvede folk i bygge- og anlægsbranchen af og til ryster på hovedet af mere eller mindre uforklarlige regler om arbejdsmiljø, så er reglerne kommet for at blive. Reglerne skal naturligvis følges, og det vil fremover i stigende grad være et konkurrenceparameter, at virksomhederne har styr på arbejdsmiljøet og sikkerhedsreglerne.

Mange virksomheder i bygge- og anlægsbranchen er efterhånden kommet til den erkendelse, at arbejdsmiljø- og sikkerhedsregler skal implementeres som en del af virksomhedens kultur. Det handler om både at gøre arbejdsmiljø og sikkerhed til en ledelsesopgave og få adresseret eventuelle problemer i øjenhøjde blandt alle medarbejdere.

Men det handler også om at få både leverandører og andre samarbejdspartnere til at "lege med".

Det forsøger blandt andre Vejdirektoratet nu at gøre. Vejdirektoratet tager netop udgangspunkt i, at hvis sikkerhedskulturen på landets byggepladser skal have et løft, så skal det ske i et tæt samarbejde mellem bygherrer og leverandører.

Sikkerhedsindsatsen skal integreres i hele værdikæden, og Vejdirektoratet lægger ikke skjul på, at sikkerhed indgår som et primært element i alle diskussioner om tid, kvalitet og økonomi. Og forventningerne er en radikal forbedring af sikkerheden og samtidig en forbedring af produktiviteten i alle led.

Flot, at Vejdirektoratet tager ansvar og viser vejen frem.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.236