23948sdkhjf

Udgravningen til den tredje Lalandia-park er skudt i gang

Fra 2022 kan vandhunde og badeglade familier trække stikket ved den jyske vestkyst, når den tredje Lalandia-feriepark åbner. 

Men først står den på udgravning til prestigebyggeriet, og her er det Kølkær Entreprenør fra Herning, der er rykket ind med deres avancerede maskinpark. Det skriver Leica Geosystems, som har leveret dele af firmaets højteknologisk udstyr, i en pressemeddelelse. 

Entreprenørvirksomheden står blandt andet for udgravningen af selve centeret, men de skal også arbejde med landskabet omkring hovedbygningen, når der blandt andet skal etableres stier, veje og parkering til de mange besøgende. 

– Det er da spændende at være med til et stort byggeri med det navn. Vi er jo med helt fra starten, for det er os, der hiver mulden af på den bare mark og slutter med belægning og grønne arealer, fortæller medejer af Kølkær, Kåre Frandsen, i pressemeddelelsen og fortsætter: 

– Det er nogle forholdsvis store udgravninger til kælder og fundamenter, hvor der skal pumpes en del grundvand, men det er jo også det, vi skulle være gode til. 

Kølkær Entreprenør drives i dag af brødrene Bjarke og Kåre Frandsen, som beskæftiger cirka 50 medarbejdere. 

440 feriehuse

Lalandia i Søndervig strække sig over 69.000 kvm og består dels af mange hundrede ferieboliger, dels et feriecenter med Aquadome, aktiviteter, restauranter, som adm. dir. i Lalandia, Jan Harrit, tidligere har fortalt Licitationen - Byggeriets Dagblad løber op i omkring 400 mio. kr. 

I første etape opføres de 440 feriehuse  af JCN Bolig og Junge Byg med en lille overvægt til førstnævnte.  

Efter den første etape med feriehuse kan der opføres badehotel med op til 200 værelser.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.188