Vi skal bygge til en fremtid, vi endnu ikke kender

Vi ved ikke, hvordan samfundet ser ud om 50 eller 100 år. Heller ikke hvilke behov der vil være for kontorer, boliger, uddannelsesinstitutioner eller andre bygninger. Alligevel bliver mange bygninger projekteret med udgangspunkt i deres nuværende funktion.

Det bør vi gøre op med, mener Jonas Høg, direktør i Peikko Danmark. Han efterlyser en langt større fokus på bygningernes samlede levetid og mulighederne for at bevare værdien af de ressourcer, vi investerer i dem.

”Den grønne omstilling handler ikke kun om materialer og CO₂-aftryk. Den handler også om, hvordan vi designer vores bygninger. Vi skal selvfølgelig optimere materialeforbruget, men vi bør samtidig tænke på, hvordan bygningen kan bruges og tilpasses i fremtiden,” siger han.

Hvis vi kan forlænge bygningernes levetid ved at gøre dem mere fleksible, kan vi bevare en stor del af de ressourcer, der allerede er brugt.

Jonas Høg, direktør i Peikko Danmark

Bygninger skal kunne leve flere liv

Jonas Høg peger især på to områder, hvor byggebranchen allerede i dag har muligheder for at tænke mere langsigtet.

Det første handler om at skabe fleksible bygninger, der kan ændre funktion over tid. Det kan eksempelvis opnås med kompositsøjler og -bjælker som dem, Peikko tilbyder, hvor lange spændvidder, færre bærende søjler og vægge samt slanke etageadskillelser giver større frihed til at ændre indretningen, hvis behovene ændrer sig.

Dermed kan eksempelvis en kontorbygning lettere omdannes til andre formål, frem for at den skal rives ned og erstattes af en ny.

”Hvis vi kan forlænge bygningernes levetid ved at gøre dem mere fleksible, kan vi bevare en stor del af de ressourcer, der allerede er brugt. Det bør være en helt naturlig del af projekteringen,” siger Jonas Høg.

Det andet område er design for adskillelse. Her er princippet, at bygningens bærende konstruktioner samles på en måde, så de senere kan demonteres og genbruges i andre byggerier.

Med boltede samlinger frem for sammenstøbte forbindelser bliver det eksempelvis muligt at demontere bjælker, søjler, vægelementer og dækelementer uden at ødelægge dem. De kan dermed potentielt anvendes igen, måske i en helt anden bygning.

”Beton og stål kan bevare deres egenskaber i meget lang tid under de rette forhold. Det er værdifulde materialer, som vi har brugt både energi og ressourcer på at fremstille. Hvorfor skulle vi ikke indrette vores konstruktioner, så vi kan bevare den værdi længst muligt?”

Jonas Høg påpeger, at de tekniske løsninger allerede findes. Det afgørende er derfor, at rådgivere og konstruktører tænker fleksibilitet og fremtidigt genbrug ind som grundlæggende designprincipper tidligt i projekteringen.

Efterlyser politisk handling

Jonas Høg mener derfor, at der også er behov for at se på bygningsreglementet. I dag stilles der krav til bygningers klimaaftryk, men byggebranchen mødes ikke af tilsvarende krav til fremtidig fleksibilitet og adskillelse.

”På samme måde som vi dokumenterer CO₂-aftrykket, bør vi også dokumentere, hvordan de bærende konstruktioner kan demonteres og genbruges, og hvilke muligheder bygningen har for at ændre funktion,” siger han.

Han erkender, at det kan være vanskeligt at omsætte ambitionerne til entydige lovkrav. Men han mener, at branchen og myndighederne er nødt til at tage diskussionen.

”Vi skal ikke kun bygge til nutidens behov. Vi skal skabe bygninger, der kan bruges længere, tilpasses nye formål og til sidst skilles ad, så materialerne kan få nyt liv. Det er den måde, vi for alvor kan bevare værdien af de ressourcer, vi bygger med,” siger Jonas Høg.