23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Slip branchen fri af politikernes tøjler

Formanden for Træsektionen, Martin Skou Heidemann, har helt ret i, at håndværkerfradraget er med til at dæmme op for det sorte arbejde i byggeriet. 

Spørgsmålet er så, om man ved at hæve fradraget kan komme det sorte arbejde helt til livs. Næppe, men det er da værd at flirte med tanken, selvom det lyder forkert, at man skal bekæmpe sort arbejde med et skatteborger-finansieret fradrag for håndværkerydelser. Det må da være politiets og skattemyndighedernes opgave at afsløre de håndværkere - og borgere - som snyder de fælles kasser.

Forleden slog Tekniq Arbejdsgiverne til lyd for, at borgerne også skal have fradrag for materialer, når de anvender håndværkefradraget. Det er en glidebane, fordi den del af værdikæden, som drejer sig om materialer, er uigennemsigtig. Specielt i installationsfagene. Det er en konstatering. Ikke en udskamning.

Nu skal Licitationen - Byggeriets Dagblad på ingen måde tale omsætning og opgaver væk fra byggeriets virksomheder og leverandører. Tværtimod. Men det kræver tid - og en god portion mod - at skabe og agere i et marked, hvor man som udførende og leverende ikke lever på offentlige opdragsgiveres (læs politikeres) nåde og ideologiske synspunkter.

Håndværkerfradraget er i bedste fald en ordning, hvor man - politisk - forsøger at trække aktivitet, adfærd og forbrug i en bestemt retning. I værste fald lægger det slør ud for branchens mulighed for at vise, hvad en given ydelse reelt koster.

Læs dagens debatindlæg:
Håndværkerfradrag er et vigtigt værn mod sort arbejde

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125