23948sdkhjf

Alternativ byggestart på Ikea-boliger i Hillerød

Torsdag går spaden i jorden til de første 22 rækkehuse i Ikano Boligs store boligprojekt Cirkelbuen i Hillerød. Den traditionelle markering af byggeriets start bliver dog noget atypisk. 

Som noget nyt sker første spadestik virtuelt, hvor købere og andre interesserede kan følge arrangementet via internettet. Det oplyser Ikano Bolig i en pressemeddelelse. 

Cirkelbuen er del af udviklingen af den nye bydel i Ullerød Nord. De første rækkehuse i Cirkelbuen vil være klar til indflytning i starten af det nye år, og når byggeriet er helt færdigt, vil der stå 39 rækkehuse og 84 lejligheder i den nye bydel. Desuden er der også udstykket 29 parcelhusgrunde fra 750 til 1.170 kvm. Rækkehusene vil bestå af et- og toplanshuse på mellem 90 og 132 kvm, mens lejlighederne bliver på mellem 70 og 110 kvm . 

HHM bygger rækkehusene og etageboligerne i totalentreprise. KHS Arkitekter er bygherrerådgiver på skitseoplæg, mens Sted er tilknyttet som landskabsarkitekt, har Ikano Bolig tidligere oplyst til Licitationen - Byggeriets Dagblad. 

Ikea-selskab og Ikea-indretning
Indretningen af rækkehusene sker i samarbejde med Ikea Taastrup med fokus på at optimere boligernes kubikmeter. 

Det kommende boligområde i Hillerød får også et fælles bydelshus, Nærvær, som skal drives af frivillige og være med til at understøtte det sociale liv i området og i resten af byen, hvor der blandt andet kan arrangeres fællesspisninger 

– Samtidige vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at fællesskaber og det gode naboskab kan blomstre i lokalmiljøet. Et godt hjem handler ikke kun om livet inde i husene, men også om livet omkring dem, siger René Brandt, adm. direktør hos Ikano Bolig, i pressemeddelelsen. 

Ikano Bolig er en del af Ikano Gruppen, som er ejet af familien Kamprad, der også står bag Ikea.

Bruger sin økonomiske styrke 

Cirkelbuen er et af to boligprojekter, Ikano Bolig står bag i Storkøbenhavn. Det andet er Tværhøjgård i Greve, som omfatter 230 rækkehuse fordelt på et- og to plan på mellem 90 og 125 kvm. Ligesom i Hillerød udføres opgaven af i totalentreprise med HHM som totalentreprenør. 

Byggestart på d Ikano Bolig, Ikeas boligvirksomhed, er klar til at tage første spadestik på to boligprojekter i Storkøbenhavn; Tværhøjgård i Greve og Cirkelbuen i Hillerød. Det sker, selvom virksomheden kun har solgt cirka en fjerdedel af boligerne.  Da beslutningen om at sætte byggeriet i gang på de to boligprojekter blev truffet, var kun omkring en fjerdedel af boligerne solgt. 

– Det kan ligne et sats midt i en turbulent tid med usikre fremtidsudsigter. Men vi mener, at vi – som en af de virksomheder, der har den økonomiske styrke til at gøre det – bør gå foran og sætte gang i markedet, beskæftigelsen og samfundet igen, lød begrundelsen i sidste måned fra  René Brandt, der er adm. direktør hos Ikano Bolig.

 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125