23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Vedsted, Nyborg og Allerød

REGION SYDDANMARK



VEDSTED

Afskærende ledning

I forbindelse med detailprojekteringen af den afskærende ledning mellem Skovby og Vedsted i Haderslev Kommune har forsyningsselskabet Provas måttet ændre linjeføringen ved Lille Vedbølvej.



Baggrunden for at ændre ledningsføringen er at undgå krydsning af fredskov.



Der er i den forbindelse udarbejdet et forslag til tillæg til spildevandsplanen, som har været i høring og som nu indstilles til vedtagelse i Haderslev Byråd. Det sker med anbefaling fra Udvalget for Plan og Miljø.



NYBORG

Signalanlæg

Nyborg Kommune har i budget 2019 afsat penge til renovering af signalanlægget Strandvejen/Dyrehavevej i Nyborg, og pengene søges nu frigivet.



Styremaskinen er af ældre dato, hvilket bevirker, at afviklingen af trafikken ikke er optimal. For at forbedre trafikafviklingen skal der arbejdes med geometrien af anlægget samt nye master, lanterner og vejbelysning. Første step er at udskifte styreapparat og erstatte nogle af de eksisterende detektorspoler med raderdetektering.



Også signalanlægget i Vestergade/Frisengårdsvej og Frisengårdsvej/butikscenter skal forbedres, og det er samme type forbedringer, der skal gennemføres her.



Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at der frigives penge til de to projekter.



REGION HOVEDSTADEN



ALLERØD

Trafikafvikling

Som led i prioritering af Pulje til mindre projekter i Trafikplan 2017-20, vedtog Teknik-, Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget i Allerød Kommune i begyndelsen af året, at der skulle gennemføres en trafikanalyse for Lillevang Skole, afdeling Skovvang og for Lynge skole.



Analyserne er nu gennemført, og udvalget blev på sit seneste møde orienteret om resultatet og om de tiltag, der planlægges gennemført på baggrund af analyserne. Det drejer sig blandt andet om bedre skiltning, flere cykelstativer, forbedret belysning, stibomme, pudebump og en krydsningshelle.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.123