Regeringen bør tage temperaturen på finansloven
Med finanslovsforslaget, der blev præsenteret for nylig, er det blevet tydeligt, at regeringen mener, det er dansk erhvervsliv, der skal trække det store økonomiske slæb de kommende år.
Hvis det står til regeringen, skal arbejdsgiverne fra nytår eksempelvis betale for de første 40 dage af en medarbejders sygdom - mod de 30, som det er tilfældet i dag. En ændring, der skal indbringe cirka 460 mio. kroner ekstra om året til statskassen.
10 dage mere lyder måske umiddelbart ikke af meget, men i sidste ende kan det blive dyrt både for erhvervslivet og for samfundet som helhed, hvis regeringens planer føres ud i livet.
Mangel på arbejdskraft
For ud over den økonomiske ekstraregning kan udsigten til at skulle betale en større del af de ansattes langtidssygemeldinger uden tvivl få flere virksomheder til at tøve med at ansætte medarbejdere, der af en eller anden grund har større sygdomsrisiko. Det ellers i en tid, hvor vi står overfor en mærkbar mangel på arbejdskraft, og hvor der er brug for at få så mange hænder i arbejde som muligt.
I forvejen er den sygdomsperiode, arbejdsgiverne skal betale, siden 2007 blevet udvidet fra 14 til 30 dage.
Den økonomiske byrde for virksomhederne er altså allerede blevet hævet markant, men alligevel vil man nu lige give skruen et nøk mere.
Det virker rent ud sagt hverken særlig gennemtænkt eller fremsynet, at regeringen på denne måde går på økonomisk klapjagt i landets virksomheder - tilsyneladende i et forsøg på at få finansieret de mange velfærdsløfter, der blev givet under valgkampen.
Og det er blot et eksempel på en skævvredet politisk strategi, hvor man tilsyneladende tror, at det er omkostningsfrit at vælte regningen over på virksomhederne.
Ikke flere byrder
Man glemmer bare, at vækst er en helt central forudsætning for både at finansiere den danske velfærdsmodel og få rettet op på klimaet - to udfordringer, som der er akut behov for at handle på. Vi skal ganske enkelt have råd til at tage os af dem, der har brug for det og samtidig investere i at gøre alle de fine, grønne ambitioner til virkelighed. Det kræver økonomisk vækst.
Men økonomisk fremgang kommer ikke af sig selv. Den kræver virksomheder, der har styrke til at vokse og udvikle sig. Eller sagt på en anden måde: Erhvervslivet skal ikke udsættes for flere byrder, men derimod have bedre vilkår end det er tilfældet i dag.
Derfor håber jeg også, de kommende finanslovsforhandlinger kan være med til at trække det endelige resultat i en mere erhvervsvenlig retning - for samfundets skyld.
Artiklen er en del af temaet Debat.