23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Myten om de grådige entreprenører lever i bedste velgående

De fleste ved, at man skal være varsom med at sammenligne pærer og bananer. Fællesnævneren er frugt, men alt efter, hvad det er man gerne vil sammenligne, så bliver man også nødt til at vægte forskelligheden.

Sådan er det også, når Dansk Industri og Dansk Byggeri analyserer sig frem til, hvor erhvervsenlige kommunerne er eller hvor meget kommunerne udliciterer. Benchmarking skal være fair.

Når det er sagt, så er analyserne en væsentlig strømpil som kan være med til at synliggøre for eksempel i hvor stor udstrækning kommunerne udbyder opgaver på det tekniske område.

Når nogle kommuner halter bagefter med udlicitering, så skyldes det nok mere manglende evner og overblik til at udarbejde fyldestgørende udbudsmateriale end uvilje. For mens myten om den dovne kommunalarbejder vel efterhånden er lagt på hylden, så er der stadig i flere kommunale tekniske forvaltninger frygt for at bliver taget ved næsen af private entreprenører. Det er ikke mange år siden, at myten om den dovne kommunalarbejder og den grådige entreprenør med fingrene i kommunekassen levede side om side.

Derfor er det i høj grad op til branchen - udover at leverer et godt tilbud og en god løsning på den stillede opgave - at skabe tryghed hos ordregiverne. Og den tryghed skabes med skarpe priser, dialog og samarbejde. Ikke ved bare at gøre begrebet udlicitering til et quickfix.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093