Der er noget ydmygt over Saint Gobain Distribution Denmarks nye topchef Peter Møller.
Efter mere end et halvt liv uden for landets grænser, vendte han for tre uger siden "hjem" for at begynde sit nye job som adm. direktør i virksomheden bag byggemarkedskæderne Optimera og Brødrene Dahl.
Men trods en lang karriere, der har efterladt ham flere titler som administrerende direktør i store virksomheder, ved han godt, han på sin vis er på udebane, nu hvor han tiltræder endnu en toppost - denne gang i Danmark:
- Det er sjovt at være tilbage, og meget betrykkende at vide, at der ikke er en slutdato. Men jeg skal lige genfinde den danske humor og ironi. Noget af det danske forsvinder med tiden, siger 54-årige Peter Møller.