23948sdkhjf

DAGENS LEDER: En advarsel der skal tages alvorligt

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Manglen på arbejdskraft i dansk erhvervsliv ser ifølge De Økonomiske Vismænd ud til at blive et problem for dansk økonomi. For selvom det endnu ikke er tilfældet, skaber det risiko for overophedning.

Manglen på arbejdskraft giver et pres på lønningerne, og det er ikke mere end en uge siden, at vi i disse spalter omtalte en række tømrervirksomheder i særligt hovedstadsområdet, der betaler op mod 300 kroner i timen til deres håndværkere. Det er dog fortsat et stykke op til lønningerne fra før finanskrisen, og med fortsat ledige bygningshåndværkere uden for de store byer er der endnu ingen grund til at tænde de røde lamper.

Men alligevel bør vismændenes advarsel tages alvorligt. For i en tid hvor virksomhederne skriger efter arbejdskraft, må man konstatere, at der stadig er mange herhjemme, som lever af offentlig forsørgelse. For nogen er der ingen vej udenom dette, men det er et paradoks, at man til stadighed hører om folk, der er kræsne i forhold til det at tage et arbejde. Det nytter ikke noget i en tid, hvor virksomhederne - ikke kun inden for bygge og anlæg - skriger på flere medarbejdere. Her må der bruges mere pisk end gulerod.

Bygge- og anlægsbranchen gør heldigvis allerede en stor indsats for at sikre fremtidens arbejdskraft med flere lærlinge og fastholdelse af ældre medarbejdere. Så regeringen behøver ikke ty til eksempelvis bremsning af offfentlige anlægsinvesteringer for at komme en overophedning i forkøbet. Det har bygge- og anlægsbranchen slet ikke brug for. Snarere tværtimod.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078