Landets største entreprenørkoncern har vundet hovedentreprisen på opdriftssikring i forbindelse med den milliarddyre renovering af Nationalbanken.
Dermed bliver det Aarsleffs opgave at sikre, at den fredede og Arne Jacobsen-tegnede bygning ikke risikerer at "sejle" væk.
- Det er på alle måder en utrolig spændende, men også trang opgave, som Aarsleffs medarbejdere og maskiner skal på i kælderen dybt under Nationalbanken, udtaler Søren Witt Andersen, afdelingsdirektør hos Aarsleff, om opgaven.