Boom i baner med kunstgræs

Anlægsgartnere og andre virksomheder har de seneste år haft travlt med at forvandle fodboldbaner på græs eller grus til kunstgræsbaner, der giver meget mere spilletid, især i de våde og kolde måneder.

- Det er et markant stigende område, og en stor del af alle nye baner bliver udført med kunstgræs. Det findes efterhånden i alle kommuner, siger fagkonsulent Kim Tang fra brancheforeningen Danske Anlægsgartnere til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

En lignende melding kommer fra Dansk Boldspil-Union (DBU)

- De sidste tre år har vi samlet fået omkring 200 nye kunstgræsbaner, og efterspørgslen er meget, meget stor. De fleste af landets 1.650 fodboldklubber ønsker sig mindst én kunstgræsbane, siger kommunikationskonsulent Martin Mogensen.

Plads til 800 baner
Han vurderer, at der lige nu findes 340-350 kunstgræsbaner i dronningeriget - skønnet lyder lidt højere med 350-375 baner fra virksomheden Re-Match, der lever af at afmontere og genbruge nedslidte kunstgræsbelægninger. Og Re-Match, med kontor og maskineri i Herning, tør modsat DBU godt skyde på, hvor mange baner Danmark med tiden kan få.

- Vi tror, at der er plads til 700-800 baner herhjemme og sikkert endnu flere. Der sker et boom i hele verden, siger adm. direktør og medejer Dennis Andersen.

Han fremhæver, at svenskerne allerede har 750-800 kunstgræsbaner, mens nordmændene - som er lidt færre end os - har hele 1.100 baner. Det tætbefolkede Holland har 2.000 kunstgræsbaner, Tyskland 5.000.

Banerne følger ofte de officielle mål og er dermed på lidt over 7.000 kvm - og regningen bliver normalt betalt af kommunerne, som stiller dem til rådighed for lokale klubber med først og fremmest fodbold, men også for eksempel rugby eller amerikansk fodbold.

Bruges om vinteren
Den største fordel ved kunstgræs er, at banerne kan bruges meget mere, særligt i vinterhalvåret, og når det regner.

Da er de traditionelle græsbaner nødt til at blive aflastet, så naturgræsset ikke bliver slidt ned, hvorimod der kan spilles løs i nærmest døgndrift på kunstgræs. Samtidig er baner med kunstgræs nemmere og billigere at vedligeholde.

Både DBU og Re-Match skønner, at det normalt koster omkring fem millioner kroner at anlægge en ny kunstgræsbane. Dels skal der graves ud og etableres stabilt underlag, dels skal selve kunstgræsset leveres og monteres.

- Men efterhånden er der udviklet så mange typer kunstgræs og løsninger, at vi ser priser i intervallet to-fem millioner. På Grønland, som vi hjælper i DBU, er det en anden sag med klippegrunden. Deroppe er udgifterne typisk to-tre gange højere, siger Martin Mogensen.

Han anslår, at levetiden for kunstgræs kan være helt op til 15 år, hvis banen får god pleje. Dennis Andersen fra Re-Match vurderer, at de fleste baner er udskiftningsmodne efter otte til 10 år, fordi de kunstige græsfibre begynder at lægge sig ned, så banerne bliver meget glatte.

Seneste præcise kortlægning af de danske kunstgræsbaner er tilbage fra 2012, og Institut for Idrætsanalyse venter senere i år at være klar med en ny, officiel opgørelse.

Ud over de - formentlig - omkring 350 kunstgræsbaner eksisterer et meget større antal såkaldte multibaner. Det er små baner, som har kunstig belægning og kan bruges til flere forskellige sportsgrene.