23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Arkitektvirksomhed buldrer frem

Regnskabsåret 2016 er det hidtil bedste for PLH Arkitekter.

En omsætning, der er steget med knap 32 mio. kroner fra 2015 til 2016, og en bundlinje, der går 11,6 mio. kroner frem.

Det er realiteten i PLH Arkitekter A/S’ seneste regnskab.

Her når omsætningen i 2016 op på 110,2 mio. kroner, og årsresultatet lander på 18,8 mio. kroner.

- Aktivitetsniveauet i branchen har i 2016 fortsat været stigende, og for PLH har det været et særdeles positivt år med en stigning i både antal ansatte, omsætning og indtjening. Fremgangen har været mærkbar på alle områder, men specielt infrastrukturområdet har bidraget med en stærk vækst. Årets resultat bedømmes som meget tilfredsstillende, beskriver ledelsesberetningen til regnskabet.

Over for Licitationen - Byggeriets Dagblad bekræfter partner Søren Mølbak, at 2016 har været virksomhedens hidtil bedste år, og at netop infrastrukturområdet især har trukket læsset.

- Vi har haft meget arbejde med projektering af aptering på metrostationerne på Cityringen i København, forklarer han.

Af ledelsesberetningen fremgår det, at antallet af medarbejdere er steget til omkring 100, hvoraf mange af de nyansatte netop er beskæftiget med Cityringen.

PLH arbejder også med de nye metrolinjer i Nordhavn og Sydhavn, og har i slutningen af 2016 vundet den åbne internationale designkonkurrence "Rail Baltica", hvor de skal designe Rigas nye hovedbanegård og den nye jernbanebro over Daugava-floden.

Projektet laves i forbindelse med "Rail Baltica"-jernbaneprojektet, som skal forbinde de Baltiske lande med Centraleuropa.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.219|