Stormflod er på den politiske agenda i København
Risikoen for oversvømmelser i København er større end hidtil antaget, viser ny vurdering. Hovedstadens politikere skal derfor drøfte en stormflodsplan
Vurderingen viser samtidig, at risikoen for oversvømmelser fra syd er langt større end oversvømmelser fra nord, og at der allerede nu er brug for at tage hul på arbejdet med at sikre byen mod de sydlige stormfloder.
Vurderingerne er baseret på gennemgang af store stormflodshændelser gennem de seneste 1.000 år. Normalt vurderer man risikoen for stormflod på baggrund af målinger fra de seneste 100 år.
Regeringens nye Kystanalyse bekræfter, at København bliver særdeles udsat for oversvømmelser i forbindelse med havvandsstigninger og stormflod, forklarer teknik- og miljøborgmester i København Morten Kabell (EL).
"Klimaforandringerne er allerede nu en realitet, og vi har desværre endnu kun set toppen af isbjerget. Selvom vi lykkedes med at nedbringe udledningen af CO2, så vil det samtidig være nødvendigt at beskytte København mod højere havvandstand og mere ekstremt vejr. Vi har haft størst fokus på at sikre byen mod skybrud, da risikoen herfor har været vurderet til at være størst. Men med vores nye viden må vi sætte fart på arbejdet med at beskytte byen mod havvandsstigning og stormflod", siger han.
Teknik- og Miljøudvalget har på et møde i går derfor drøftet et forslag om en stormflodsplan.
Diger af anlægsjord
Den overordnede stormflodsplan skal ligge klar i midten af 2017 og herefter konkretiseres yderligere frem mod 2019.
Planen skal fastlægge, hvordan byen skal sikres mod stormflod ved hjælp af diger og sluser samt højden på disse. Dette skal ske i dialog med omegnskommunerne, da sikringen mod oversvømmelser fra havet kræver en koordineret indsats.
Arbejdet med at sikre hovedstaden mod stormfloder fra syd skal herefter sættes i gang hurtigst muligt, mens sikringen af stormflod fra nord skal stå klar i 2040.
Sideløbende med udarbejdelsen af stormflodsplanen er det nødvendigt, at kommunen indleder en dialog med staten, da den nuværende lovgivning giver udfordringer med kystsikringen ikke mindst i en storby som København.
Da København i disse år har mange udgravninger i forbindelse med bygge- og anlægsopgaver, vil kommunen samtidig se på muligheden for, at denne jord kan bruges til at bygge diger og dæmninger i forbindelse med kystbeskyttelsen.