23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Annonce

Klar til skærpede klimakrav: ”Dokumentationen er i orden”

Rockwool er klar til de skærpede klimakrav, der trådte i kraft 1. juli 2025, med over 150 produktspecifikke EPD’er, som sikrer præcis dokumentation af isoleringsmaterialers klimaaftryk.

Med mere end 150 produktspecifikke EPD’er er Rockwool klar til de skærpede klimakrav, der netop er trådt i kraft pr. 1. juli. De nye krav sænker grænseværdierne for bygningers CO2-udledning betydeligt og omfatter nu også nybyggerier under 1.000 m2. Dermed bliver korrekte klimadata for produkter og nøjagtige beregninger endnu mere afgørende. 

1. juli 2025 trådte Bygningsreglementets nye, skærpede klimakrav til nybyggeri i kraft, hvilket stiller endnu større krav til materialesammensætning, konstruktionsvalg og ikke mindst præcis og opdateret dokumentation af byggematerialers og dermed byggeriets klimaaftryk.

De nye klimakrav reducerer grænseværdien fra 12 kg CO2/m2/år til i gennemsnit 7,1 kg CO2/m2/år. Desuden er nybyggerier under 1.000 m2 nu også omfattet af kravene. Ifølge Rockwool betyder det, at præcise LCA-beregninger med afsæt i korrekte, produktspecifikke og detaljerede EPD’er får endnu større betydning.

Stærk dokumentation skaber ro 

- Vi kan konstatere, at nogle i byggebranchen er bekymrede for, at de nye klimakrav betyder, at de ikke længere kan bygge, som de plejer, med de velkendte og veldokumenterede produkter, de har været vant til, udtaler Christian Kofod, bæredygtighedschef i Rockwool Nordics og fortsætter:

- Men der er ingen grund til panik. Med hele 150 opdaterede og produktspecifikke EPD’er er kunderne sikret et præcist og pålideligt grundlag for at beregne bygningens klimaaftryk, når det gælder Rockwool-isolering. Samtidig opdateres vores data løbende, så de omgående afspejler faktiske forbedringer i produktionen.

Ansvarlighed og kvalitet skal gå hånd i hånd

For udførende og entreprenører betyder den tilgængelige, pålidelige dokumentation, at det er nemmere at sikre, at byggeriet overholder de kommende regler, og når det kommer til overholdelsen af grænseværdierne, kan kunderne være rolige ved valget af ROCKWOOL isoleringsprodukter.

- Vores to danske fabrikker har været igennem en omfattende grøn omstilling for at kunne sikre produkter med betydeligt lavere klimaaftryk. Derfor kan vi tilbyde isoleringsmateriale, der bidrager til at opfylde klimakrav samtidig med, at det sikrer den lange holdbarhed, som positivt påvirker bygningens samlede livscyklusanalyse. Endelig er man garanteret robusthed overfor brand og fugt, som i sidste ende også har betydning for bygningens levetid og klimaaftryk, forklarer Christian Kofod og afslutter:

- Vores mål er at bidrage til at gøre det enkelt at bygge ansvarligt – uden at gå på kompromis med kvalitet, sikkerhed eller holdbarhed. Vores kunder skal have fuld tillid til, at dokumentationen er i orden, og at de fortsat kan isolere med stenuldsisolering og overholde de nye klimakrav.

ROCKWOOL Danmark A/S
Hovedgaden 501
2640 Hedehusene
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK42391719

Kontaktperson

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094