23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Annonce

Isoleringsproducent sætter bogstaveligt talt ild til EuroSkills 2025

Til EuroSkills 2025 i Herning viser Rockwool, hvordan deres isolering modstår temperaturer på over 1.000 grader i en spektakulær brandsikringsdemonstration. Som fagsponsor for tømrerfaget ønsker Rockwool at inspirere unge til at vælge en håndværksuddannelse og understreger vigtigheden af sikre og cirkulære løsninger i fremtidens byggeri.

Når EuroSkills 2025 løber af stablen i Herning den 9.–13. september inviterer Rockwool og DI Byggeri de mange besøgende til en spektakulær demonstration af, hvordan deres isolering klarer testen, når det gælder brandsikkerhed. 

Danmark er for første gang værtsland for EuroSkills, hvor 600 unge erhvervsskoleelever fra hele Europa kæmper om titlen som kontinentets bedste håndværkere. De stiller op i 38 forskellige fagkategorier, og konkurrencen strækker sig over fem dage. Temaet “Skilled for a Greener Future” sætter klima og grønne teknologier i centrum. Som en af byggebranchens største aktører deltager Rockwool også som fagsponsor i EuroSkills, for at støtte op om erhvervsuddannelserne:

-Vi føler os forpligtede til at være med til at vise de unge de mange muligheder, der ligger i at tage en erhvervsuddannelse og dermed bidrage til, at de kan se det som en spændende og relevant karrierevej, fortæller Thomas Striegler, Marketing Manager hos Rockwool.

Brandsikring i praksis

På scenen hos DI Byggeri i hal M, kan de besøgende blandt andet opleve, hvordan Rockwool-isolering modstår temperaturer på over 1.000 grader. De kan også få et indblik i de mange muligheder for genanvendelse, som baner vejen for et mere cirkulært byggeri i fremtiden.

-Vi glæder os til at vise de unge besøgende, hvordan vores brandsikre løsninger fungerer i praksis. Vi vil gerne inspirere dem til at vælge håndværksfaget, hvor de kan arbejde både med hoved og hænder, fortæller Thomas Striegler.

To gange dagligt, kl. 10 og kl. 14, kan de besøgende desuden opleve en særlig is-demonstration på scenen hos DI Byggeri. Her bliver et lille hus bygget af stenuldsisolering udsat for flammer fra to bunsenbrændere, mens en is placeres indeni. Publikum skal gætte på, om isen smelter, og efter flere minutters flammer vil svaret måske overraske.

Ønsker at gøre branchen attraktiv

På EuroSkills har Rockwool som fagsponsor for tømrerne indgået et samarbejde med DI Byggeri, hvor Rockwool bidrager med et spændende sceneshow.

-Vi håber, at oplevelsen både inspirerer til at vælge en håndværksuddannelse og giver en forståelse for, hvorfor sikre løsninger er afgørende i fremtidens byggeri. Samtidig er showet en opfordring til de unge om at vælge en spændende uddannelsesvej inden for byggefagene, hvor de kan bruge både viden, hænder og samarbejde til at skabe trygge rammer for fremtiden, afslutter Thomas Striegler.

ROCKWOOL Danmark A/S
Hovedgaden 501
2640 Hedehusene
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK42391719

Kontaktperson

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078