23948sdkhjf

Berotech tager hånd om Kolding

Munck Forsynings datterselskab Berotech passer på spildevandet i Kolding
Det er firmaet Berotech med afdelingsleder Torben Pedersen, tidligere direktør for firmaet, i spidsen, der sørger for, at opgaverne med no-dig bliver klaret i Kolding. Det er firmaet, der udfører no-dig opgaverne for hovedfirmaet, og de cirka 25 mand er klar til at rykke ud, når det skal være.

Ude på landet

I dag er det en mindre ledning i Koldings udkant, midt i den smukke natur, der skal ordnes. To af firmaets biler holder med cirka 75 meter imellem sig, og her forbereder man en renovering af et gammelt betonrør, der ikke har det for godt. Firmaet lægger en glasfiberliner ind i røret, som blæses op, og derefter trækker man en række lamper med kraftigt UV lys igennem røret. Det sørger for at røret hærder, og dermed kan rotter ikke længere komme ind i systemet.

”Vi har egentlig nok at lave med disse foringer, og det er ofte langt hurtigere at gøre det på denne måde end ved at grave op”, forklarer Torben Pedersen.

Firmaet har hovedafdeling i Haderslev, men kører over hele landet for at løse denne type opgaver.

Veludviklet system

Firmaet får sine foringer fra BKP-Beroliner i Berlin, og systemet har været i brug i en årrække, så det er veludviklet, og materiellet fungerer.

I dag kan man også lave stikledninger. Det er endnu lidt i sin vorden, men er uden tvivl en vej, man vil gå.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125