Hullet i Togfonden vokser og vokser

Provenuet i Togfonden er mindst halveret, vurderer vicedirektør i tænketank. De planlagte investeringer må derfor finansieres på anden vis, mener Dansk Byggeri

Olieprisen er på dykkertur. Finansministeriet har derfor som konsekvens af turen mod bunden valgt at nedjustere sine langsigtede forventninger til olieprisen.

Ud over, at nedjusteringen reducerer det finanspolitiske råderum med fem mia. kroner i 2020, så efterlader faldet i olieprisen også et voksende hul i Togfonden.

Siden regeringen tiltrådte i juni, er olieprisen faldet markant fra cirka 60 dollar per tønde til omkring 35-40 dollar per tønde i den forløbne del af marts. Aftalen om Togfonden er baseret på en oliepris på mindst 120 dollar per tønde, hvilket skulle have givet 28,5 mia. kroner til at indføre den såkaldte timemodel, der betyder at det kun må tage en time at køre i tog mellem Esbjerg-Odense, Aalborg-Aarhus, Aarhus-Odense og Odense-København.

Provenuet er halveret

Vicedirektør i tænketanken Kraka, Jens Hauch, har flere gange genberegnet, hvor mange penge, der mangler i Togfonden.

”Hullet i Togfonden er med stor sikkerhed væsentligt større end de ni mia. kroner, der kom frem i forbindelse med regeringens kasseeftersyn. Min vurdering er, at provenuet er mindst halveret”, siger han.

Regeringen og partierne bag Togfonden står derfor med en finansieringsudfordring, mener Jens Hauch.

”Projekterne i Togfonden har en ok forrentning, men omvendt kan man pege på andre infrastrukturprojekter – både vej- og baneprojekter, der har et bedre samfundsøkonomisk afkast. Nu er udfordringen, at finde finansiering af Togfonden over finansloven. Men med et lavt råderum er det mindre sandsynligt, at man gør det”, siger han.

Til eftersyn

Aftalen om Togfonden blev i begyndelsen af 2014 indgået mellem den daværende S-R-SF-regering, Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

Med aftalen blev det blandt andet besluttet at anlægge en helt ny bane til Billund og at investere i ekstra spor og øget kapacitet i Nordjylland, ved Gødstrup Station, mellem Herning og Holstebro og ved Ny Ellebjerg Station.

Regeringspartiet Venstre, der ikke er med i aftalen, meldte i forbindelse med det såkaldte kasseeftersyn ud, at Togfonden skal have et eftersyn. I efteråret opfordrede forligskredsen bag Togfonden i en fælles henvendelse til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og transportminister Hans Christian Schmidt (V) regeringen til at tilslutte sig forliget.

Eklatant anderledes

Branchedirektør i Danske Anlægsentreprenører Niels Nielsen, mener, at når man træffer beslutning om så vigtige infrastrukturinvesteringer, så så skal man ikke lade dem være afhængig af nordsøolien.

”Man traf aftalen om Togfonden i en tid med helt andre oliepriser og helt andre forventninger til olieprisen. Siden er det gået eklatant anderledes og økonomien i Togfonden er nu undermineret. Det viser meget klart, at sådan skal man ikke gøre en anden gang”, siger han.

Niels Nielsen påpeger, at det nu er helt afgørende, at finde andre måder at finansiere de planlagte infrastrukturprojekter på.

”Det er vigtigt, at projekterne bliver gennemført. Det kan for eksempel være over finansloven, gennem pensionskasser, som OPP-projekter eller via en brugerfinansieringsmodel, som man nu har gjort med Femern-forbindelsen”, siger han.

I et brev til Folketingets transportudvalg oplyser transportministeren, at han vil indkalde forligskredsen bag Togfonden til politiske drøftelser her i foråret.

Hovedelementer i Togfonden-aftale
Realisering af Timemodellen for samlet cirka 14,8 mia. kroner
En ny bane over Vestfyn til 4,9 mia. kroner
En ny bro over Vejle Fjord til 4,3 mia. kroner - hertil kommer 76 mio. kroner til at forøge gennemsejlingshøjden til ca. 40 meter
En ny bane Hovedgård – Aarhus til 3,4 mia. kroner
Opgraderinger af de eksisterende strækninger Fredericia – Vejle, Vejle – Horsens – Hovedgård samt omkring Aarhus H til samlet en mia. kroner
Opgradering af den eksisterende strækning Aarhus – Hobro til 0,9 mia. kroner
Pulje til perrontilpasninger på 0,3 mia. kroner
Hertil kommer elektrificering for samlet 8,7 mia. kroner og regionale opgraderinger for samlet 1,2 mia. kroner