23948sdkhjf

Arkitektgruppen tager første spadestik til boligbyggeri i ny Køge-bydel

På tirsdag starter det første byggeri på Søndre Havn i Køge, der over de næste 20 skal huse 4.000 nye Køge-borgere
I næste uge markerer ejendomsudviklingsvirksomheden Arkitektgruppen og udviklingsselskabet Køge Kyst en milepæl i udviklingen af den nye bydel i Køge, når byggeriet af ”Strandengen” går i gang.

Arkitektgruppens boligprojekt bliver det allerførste byggeri på Søndre Havn, som over de næste tyve år kommer til at huse op imod 4.000 nye køgensere.

”Det er utroligt glædeligt, at de første boliger på Søndre Havn nu skyder op. Det bliver et spændende byggeri i et helt fantastisk boligområde, og det er ikke så sært, at mange allerede har sikret sig en lejlighed her på Køges første parket. Strandengen er med til at sætte godt skub i udviklingen og skabe endnu mere liv i dette dejlige område”, siger Flemming Christensen (C), der er borgmester i Køge Kommune, i en pressemeddelelse.

43 lejligheder

Boligkarréen Strandengen får 43 ejerlejligheden, hvoraf de fleste har udsigt til vandet og den naturskønne strandeng – og byggeriet foregår henover det næste års tid.

”Vi er rigtig glade for nu at kunne gå i gang med byggeriet af det første af vores to boligprojekter her på Søndre Havn – og vi glæder os rigtig meget til, at Strandengen står færdig og vi kan tage imod de første beboere”, udtaler udviklingsdirektør Tony Christrup fra Arkitektgruppen.

Det nye boligbyggeri bliver en del af et meget varieret byområde, som udvikles i tæt sammenhæng med den omgivende natur og den øvrige by.

Arkitektgruppen satte Strandengens boliger til salg i juni måned, og der er nu kun seks ud af de i alt 43 lejligheder tilbage. Bebyggelsen er tegnet af tegnestuen Vandkunsten, som i samarbejde med Arkitektgruppen og på baggrund af Køge Kysts udviklingsplan har udarbejdet et projekt for Strandengen. Lejlighederne, som har udearealer og udsigt over strand og eng, vil stå klar til indflytning i april 2017.

Engkant og almindinger

Sideløbende med byggeriet fortsætter Køge Kyst byggemodningen af den sydlige del af Søndre Havn. Foruden klargøring af selve byggefelterne i området anlægger Køge Kyst her de første grønne friarealer, ”almindingerne”, og en hævet engkant, der skal fungere som forbindelse for fodgængere og cyklister og som klimasikring mod kommende havvandsstigninger.

brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094