Tænk klogt – hold på dine seniormedarbejdere
Det kan være en stor gevinst for din virksomhed at kunne holde længere på seniorerne.
Derfor tilbyder Dansk Håndværk dette webinar, hvor vi målrettet ser på, hvordan du kan fastholde og drage nytte af seniorerne i virksomheden længere end du forventer.
Det handler både om de medarbejdere, der ønsker at fortsætte i jobbet og dem, som måske godt kunne tænke sig at blive længere i virksomheden, men ikke kan se sig selv fortsætte for fuld skrue.
På webinaret, som er tilpasset små håndværksvirksomheder, ser vi på:
- Hvordan griber du det an, hvis du ønsker, at en medarbejder skal blive længere?
- Hvordan og hvornår skal du tage hul på dialogen med medarbejderen?vilke overvejelser skal du gøre dig?
- Hvilke udfordringer kan der være?
- Hvad kan du tilbyde, og hvad virker?
- Hvad er andres erfaringer?
Vi har allieret os med folk, der ved præcist, hvad det handler om. Oplægsholder er Anette Hansen fra Cabi, som har viden og data om håndværksbranchen og kan give inspiration til konkrete løsninger i forhold til din virksomheds behov.
Oplægget tilbydes i et samarbejde med Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet.