Beboerne i boligafdelingen Portugalsgade på Amager har stemt ja til en helhedsplan, der skal være med til at kvalitetsløfte og fremtidssikre boligafdelingen samt supplere og understøtte den boligsociale indsats i området.
Helhedsplanen til 55 mio. kroner er udarbejdet af SBS Rådgivning i samarbejde med afdelingsbestyrelsen, beboere, kommunen og FSB’s administration og går blandt andet på nye badeværelser og køkkener, nye lavenergivinduer og altandøre foruden isolering af facaderne, istandsættes af trappeopgange og tætning af tag og sokkel.