23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Stark, Licitationen, Byggeriets Dagblad og Niras
Stark

Med årsskiftet 2015/ 2016 er Bjarne Frandsen blevet udnævnt til ny regional salgsdirektør i byggemarkedskæden Stark for Region Nordjylland. Bjarne Frandsen er hentet ind fra byggemarkedskæden Silvan, hvor han de seneste otte år har været nordjysk regionschef.

Den 50-årige Bjarne Frandsen har desuden gennem en længere årrække blandt andet været varehuschef i Silvan og Føtex i byer som Brønderslev, Aalborg og Hjørring. I alt kommer han til Stark med mere end 25 års ledelseserfaring fra dagligvare- og byggevarebranchen i rygsækken.

Bjarne Frandsen tiltræder som regional salgsdirektør på et tidspunkt, hvor Stark er inde i en rivende udvikling. Byggecenterkæden har i løbet af det seneste år blandt andet lanceret et helt nyt program af malinger med mulighed for farvetoning i de enkelte byggecen­tre landet over.

Ud over at videreføre de mange tiltag, der allerede er sat i søen, er det Bjarne Frandsens ambition, at de nordjyske byggecentre i den kommende tid skal fokusere yderligere på især godt samarbejde og værdiskabende service over for kunderne.

Licitationen - Byggeriets Dagblad

Redaktionschef Christian Brahe-Pedersen, Licitationen - Byggeriets Dagblad, fylder 40 år i dag. Christian Brahe-Pedersen er markedsøkonom fra Roskilde Handelsskole og uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Som nyuddannet journalist startede han primo 2005 på Erhvervsbladet som journalist og redaktionssekretær. Senere samme år blev han hentet til Licitationen - Byggeriets Dagblad som journalist med fokus på ejendomme, økonomi og virksomheder. I 2010 blev han udnævnt til redaktionschef og daglig jourhavende på Licitationen - Byggeriets Dagblad, hvor han stadig er en vellidt og effektiv ankermand.

Niras

Sidsel Marie Nørholm er pr. 1. december 2015 ansat i rådgivningsvirksomheden Niras i Aarhus.

32-årige Sidsel Marie Nørholm er uddannet akustiker på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og har skrevet en ph.d. i støjreduktion på talesignaler på Aalborg Universitet, som hun skal forsvare i foråret.

Hos Niras skal hun arbejde med beregning og måling af støj i afdelingen for byggeri.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141