Building Green i Forum den 2. og 3. november slår sit internationale tilsnit an, når ophavskvinden til den økonomiske Doughnut-model, Kate Raworth, holder åbningstalen fra London.
Doughnut-modellen er en økonomi-model, hvor befolkningers behov kan tilgodeses, uden at det fører til kritisk belastning af jordklodens økologiske systemer. Det kræver dog et opgør med traditionel økonomisk tænkning og udpegning af nye målsætninger, ifølge Raworth.