23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Andelsboliger siger ja til arkitekttegnede solceller

Ny stor arkitektkonkurrence skal komme med lykkebringende bud på det svære ægteskab mellem solceller og røde tegltage

Hvordan kan solceller integreres i byernes røde tegltage?





8. december afsløres resultatet af en arkitektkonkurrence, der skal komme med bud på, hvordan solceller bedre kan integreres i røde tegltage på en arkitektonisk overbevisende måde.





Et projekt, som der ifølge mange arkitekter og rådgivere har været stærkt behov for i længere tid.





Det er en nemlig en særlig - nogen vil sige berygtet - udfordring at få solceller og røde teglstage til at spille arkitektonisk sammen.





Derfor nærmer en arkitektkonkurrence sig slutspurten.





Den har haft til formål at give gode skalerbare løsninger til solceller på etageejendomme, der står foran en tagrenovering.





Realiseres i 2016



Det er afgørende at finde løsninger, som er konkurrencedygtige prismæssigt, så det bliver muligt at realisere projektet.





I første omgang skal vinderforslaget derfor afprøves i andelsboligforeningen A/B Landsdommergården, som ligger i Nordvest-kvarteret i København.





Ejendommen er opført i 1938 og er meget repræsentativ for ejendomme fra denne periode. Foreningen står foran en større byfornyelsesrenovering 2016 støttet af Københavns Kommune, der blandt andet omfatter tagudskiftning.





Derfor er det oplagt at kæde renoveringen sammen med integration af solceller.





Involverede parter



Konkurrencen udskrives af Kuben Management i samarbejde med Solar City Denmark, og støttes af Københavns Kommunes Byfornyelsespulje og Realdania.





I konkurrencen deltager tre teams, der hver består af et arkitektfirma og en solcelleleverandør.





På arkitektsiden deltager Svendborg Architects, Henning Larsen Architects og Kant Arkitekter, mens solcelleleverandørerne er Solar Elements, Gaia Solar og Komproment.





Dommerpanelet består af repræsentanter fra andelsboligforeningen og deres egen rådgiver,





A4 Arkitekter og Ingeniører, samt repræsentanter fra Centerchef for Nye Anlægsprojekter og Område- og Byfornyelse Københavns Kommune, og tidligere stadsarkitekt i København Jan Christiansen, aktuel med bogen Det Ny København.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.153