Ny varm profil på det flade tag
Der er op mod fem millioner kvadratmeter fladt tag på de ganske danske erhvervsbygninger. Mange trænger til et løft og lidt fyld. I alt kan danske virksomheder spare 75 mio. kr. årligt på at efterisolere de flade tage
- Mange bygningsejere er mere eller mindre tvunget til at tage stilling til tætning og renovering af taget, fordi der kommer fugt ind i bygningen. De flade tagkonstruktioner er særligt udsatte. Deres svage punkt er jo, at vandet ikke løber af. Frem for blot at fjerne fugtige dele og lappe på tagpappet kan man lige så godt tage tyren ved hornene og lave en langtidsholdbar løsning, når man alligevel bogstaveligt talt har låget af. Eksempelvis kan det være en god idé at give taget hældning for at forebygge fremtidige problemer med indtrængende vand og fugt – og dertil give taget et ekstra lag isolering, siger projektleder i Go’ Energi Thomas Drivsholm.
I perioden 1950-1980 blev der opført mange erhvervsbygninger med fladt tag. En stor del af dem kan med fordel fejre 40-års-jubilæet med en renovering.
Go’ Energi har regnet på de varmebesparelser, som efterisolering af de mest oplagte flade tage kan give. Ifølge Go’ Energis skøn er der på erhvervsbygninger cirka fem millioner kvadratmeter fladt tag med kun 100-125 millimeter isolering.
Hvis de efterisoleres op til 300 millimeter, kan virksomhederne tilsammen spare 125.000 MWh varme. Ved en pris på gennemsnitligt 0,60 kroner per kWh (fjernvarme, naturgas og en smule olie) giver det ca. 75 millioner kroner om året.
En sidegevinst
Dyrup i Søborg er en af de erhvervsvirksomheder, der allerede har sparet penge på varmeregningen ved en gennemgribende renovering af det flade tag på en lagerbygning.
I alt sparer virksomheden i dag godt 100.000 kr. årligt på naturgasudgiften. Varmebesparelsen er en sidegevinst ved en nødvendig renovering af taget, som var utæt og havde fået fugtskader.
- Vi havde et utæt tag, hvor det regnede ind, hvilket beskadigede emballagen på vores lagervarer. Efterisoleringen var et lovkrav ved den omfattende renovering af taget. Vi valgte samtidig at blænde og efterisolere en stor del af ovenlysvinduerne og udskifte de resterende til energirigtige vinduer. Det har givet en væsentlig varmebesparelse. Desuden har vi nu en ny tagflade med 15 års garanti. Alt i alt har vi altså fået et tæt tag og en stor energibesparelse, som vi oven i købet kunne sælge til et energiselskab – så det er jo bare dobbelt dejligt, siger facility and security manager i Dyrup Jan Hollender.
God forrentning
Taget på Dyrups lagerbygning er 738 kvm betontag, der havde 50 millimeter isolering, 48 enkeltlagsovenlysvinduer og tagpap. 480 kvm tag var vandskadet på grund af utætheder.
Taget blev renoveret og fik 135 millimeter isolering. Samtidig blev 36 ovenlysvinduer blændet og isoleret til samme standard som resten af taget, mens de resterende 18 vinduer blev udskiftet til femlags Optilite PC-ovenlysvinduer.
Dyrup har dertil solgt energibesparelsen til et energiselskab og har dermed fået et tilskud til renoveringen på godt 114.000 kroner.
I alt kostede renoveringen 600.000 kroner. En investering, der ud over at være nødvendig for at redde bygningen og dens indhold forrenter sig med 22 procent.
Varme til sidste kontor
Også i Energistyrelsen, som er et klassisk kontorbyggeri fra 1975, har efterisolering af fladt tag givet pote – mest af alt til glæde for medarbejderne, der nu kan holde varmen.
- Vi har et enstrenget varmesystem i 80 procent af bygningen. På dage med frost og blæst fra øst kunne vi ikke varme bygningen ordentligt op. Det hjalp gevaldigt at få efterisoleret både taget og de øvrige kolde konstruktioner, siger ejendomsinspektør i Energistyrelsen Arne Junker.
I samarbejde med bygningens ejer, Slots- og Ejendomsstyrelsen, har Energistyrelsen renoveret bygningerne ved den københavnske indermole så gennemgribende, at styrelsens hus i dag kvalificerer sig til energimærke B og dermed kan begå sig blandt det mest energirigtige nybyggeri.
- Fordelene ved at renovere et utæt fladt tag er mange, ikke mindst en sund bygning, et bedre indeklima og besparelser på varmeregningen, siger Thomas Drivsholm.
