23948sdkhjf

Minister tager spadestik til ny motorvej

Den 3. februar begynder arbejdet med motorvejen mellem Funder og Låsby
Nu går arbejdet med at anlægge motorvejen mellem Funder og Låsby – gennem Silkeborg – for alvor i gang.

Fredag den 3. februar tager transportminister Henrik Dam Kristensen (S) det første, symbolske spadestik ved Gudenåen og markerer på den måde begyndelsen på et stort antal bygge- og anlægsentrepriser til tre milliarder kroner frem til 2016.

Siden anlægsloven for motorvejen mellem Funder og Låsby blev vedtaget i maj 2009, har Vejdirektoratet haft travlt med at projektere og planlægge byggeriet. Og nu bliver stregerne på kortet til virkelighed.

Et af de første steder, hvor det sker, er ved broen, der skal føre motorvejen over Gudenåen. Broen over Gudenåen bliver et markant bygværk på strækningen. Allerede i efteråret 2011 begyndte byggeriet af to store broer ved Askhøjvej og Korskær Bæk øst for Silkeborg, og flere entrepriser er lige på trapperne. På nuværende tidspunkt er der sat gang i bygge- og anlægsarbejder for godt 320 millioner kroner ud af et samlet entreprisebudget på omkring tre milliarder kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078