Kampen mod regnen tager til
Flere og flere kommuner søger at sikre sig mod fremtidens monsterregn
I Kokkedal skal et stort klimaprojekt, der efter mange års gentagne oversvømmelser og trusler om den helt store vandkatastrofe, nu endegyldigt kombinere klimasikring med nye sociale tiltag i et på mange måder belastet område.
I Gellerup har byplanlæggerne og Aarhus Kommune sideløbende med et kvarterløft også sikret sig nye grønne områder, der trækker vand til sig, når det virkelig regner, uden at det går ud over de omkringliggende boliger.
En plan til seks milliarder
Og i Odense indeholder den meget omtalte forvandling af Thomas B. Thriges Gade til fodgængervenligt kvarter også et grønt element, der har skybrudssikring som et punkt på dagsordenen.
Men mest skybruds-synligt i forhold til det forebyggende arbejde er fortsat Københavns mange synlige og mindre synlige tiltag, der tilsammen udgør en plan til seks mia. kroner og som vil strække sig år ud i fremtiden:
- København er langt fremme i forhold til at arbejde med klimatilpasningsplanen fulgt op af investeringer. Men vi er også blevet ramt af store skybrud (i 2010, 2011 og senest 31. august 2014, red.) der tydeligt fortæller kommunerne, at kloakker og vandafløb skal dimensioneres rigtigt, Men det er samtidig vigtigt, at borgerne selv gør det nødvendige for om muligt at minimere årsagerne til oversvømmelser. De oversvømmelser, som København har lagt ryg til, må være et alvorligt vink med en vognstang til landets øvrige kommuner om, at planer i sig selv ikke beskytter mod oversvømmelser. Kun de nødvendige investeringer kan forhindre oversvømmelserne, siger Niels Nielsen, direktør i Danske Anlægsentreprenører.
Kort sagt er det nødvendigt - som man også kan læse i blandt andet hovedrapporten for skybrudsplanen for Dyssegård, Bispebjerg og Ryparken (2013) - at København skal sikres til et niveau, så byen højst oplever skadesvoldende oversvømmelser ved skybrud, der statistisk set kun falder én gang hvert 100. år.
Send flere penge
Problemet er, at vi siden 2009 har oplevet flere hændelser, der kommer tæt på den kategori.
For med skadesvoldende oversvømmelse menes det, at der gennemsnitligt ikke står over 10 cm vand på for eksempel gader mere end gennemsnitligt én gang hvert 100. år med undtagelse af steder, der specifikt er udpeget til skybrudsveje eller opmagasinering af vand ved oversvømmelser.
Folk omkring Lyngbyvejen ved København vil nok mene, at de har oplevet noget mere end 10 cm i senere år.
Derfor er politikerne, med Københavns Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Enhl.) i spidsen, ved at bede om forståelse og flere penge, når budgettet for 2015 skal fastlægges.
Der skal nemlig - mener både eksperter og politikere - planlægges og investeres i løsninger, som beskytter byen mod skybrud og aflaster kloakkerne på alle andre nedbørsdage.
Det kan bedst betale sig samfundsøkonomisk at vælge løsninger, der også håndterer den almindelige regn, som der fremover falder mere af på grund af klimaforandringerne.
Grønt København tilbage
Endelig, lyder det i rapporten, skal “skybrudssikringen af København ideelt set kombinere løsninger, som gør byen mere grøn og blå ved at aflede regnvandet oven på jorden. Tunnelløsninger benyttes i de områder af byen, hvor der ikke er mulighed for alene at arbejde med overfladeløsninger."
Og overfladeløsninger er også, hvad planlæggere og arkitekter foretrækker.
Ikke mindst tegnestuen Tredje Natur, der med arbejdet i Østerbros klimakvarter søger at bringe noget af fortidens landlige København tilbage.
Endelig kan man håbe, at projekter som anlægsarbejdet ved Skt Annæ Plads, Tåsinge Plads, Højbro Plads og nu også de aktuelle planer for en genskabelse af Åboulevarden i København, kan dæmme op for de værste følger af monsterregn. Men en ting er sikker: Vi slipper ikke for at blive våde. Aldrig mere.
