Forsvaret udbyder renovering af historisk bygning i Kastellet
Forsvarsministeriets Etablissements- og Terrænkommando inviterer entreprenører til at byde på renoveringen af den historiske bygning i Kastellet. Fem ansøgere skal prækvalificeres, og kontrakten tildeles efter laveste pris
Søndre Magasin i Kastellet i København skal gennemgå en omfattende renovering, og Forsvarsministeriets Etablissements- og Terrænkommando (ETK) søger nu en entreprenør til opgaven.
Arbejdet omfatter blandt andet udskiftning af tekniske installationer som vand og varme, og renoveringen sker som led i en istandsættelse efter tidligere vandskader i den historiske bygning.