23948sdkhjf

Landbrug på vej igen

Tre ud af seks planlagte projekter i kampagnen Fremtidens Landbrugsbyggeri er nu realiseret
For at optimere fremtidens landbrugsfunktioner kræver det, at der bliver sat fokus på at højne kvaliteten i fremtidens landbrugsbygninger. Dette så de “både kan være effektive, fleksible og miljørigtige produktionsapparater, samtidig med at de bruger det åbne land både professionelt og rekreativt", som det lyder i Realdanias kampagne Fremtidens Landbrugsbyggeri, der her ved årsskiftet har nået sin afslutning.

Status er, at der i de fem år, byggerierne er blevet planlagt og bygget, er blevet udviklet nye normer for godt landbrugsbyggeri, der tager hensyn til helheder, herunder placering i landskabet og arkitektur.

- Ved at tænke nyt kan byggerierne skabe langsigtede værdier til glæde for alle brugere og gæster i det åbne land - og samtidig gavne landbrugets image, lyder det fra rådgiverne.

Der er igangsat helhedsorienterede demonstrations- og forsøgsprojekter inden for kvæg-, svine- og planteavl i forskellige landskabelige sammenhænge.

Seks landmænd, der stod for at skulle opføre nye drifts- og staldbygninger, har stillet deres bedrifter til rådighed for kampagnen.

Projekterne er valgt ud fra deres forskellige funktioner, både svin-, kvæg- og planteavl indgår i projekterne, hvis beliggenhed der også er taget højde for.

I udviklingsprojekterne indgik et malkekvægbrug i Aars, et større svinebrug i Lemvig, et plantebrug i Veksø, et svinebrug i Hjørring, et svinebrug på bar mark i Galten og et malkekvægbrug i Odder. Af de seks er man gået videre med de sidste fire.

13 konsortier bestående af agronomer, arkitekter, landskabsarkitekter, entreprenører og ingeniører har givet i alt 18 bud på de nye bygninger hos de seks landmænd, hvoraf der er valgt ét vinderprojekt på hver lokalitet.

Kommunerne har nu ansvaret for planlægning og forvaltning af det åbne land, herunder for fremtidens landbrugsbyggeri.

Som led i kampagnen er der derfor blevet gennemført tre udviklingsprojekter om den kommunale planlægning og administration af fremtidens landbrugsbyggeri. Det er sket i samarbejde med Ringsted, Ringkøbing-Skjern, Randers og Faverskov kommuner, og resultaterne bliver indarbejdet i de nye kommuneplaner i 2009.

Finanskrisen spøger

Status her ved kampagnens foreløbige udløb er imidlertid ikke så opløftende, som planlæggerne formentlig havde håbet.

Og det skyldes eftervirkningerne af finanskrisen, da bankerne før den økonomiske nedsmeltning som bekendt gik særdeles aggresivt til landbruget med lukrative lånetilbud, hvorefter flere landmænd, store som små, økonomisk faldt med et brag, da finanskrisen satte ind. Der er dog i 2009 gennemført to af de planlagte byggerier: I foråret blev en ny svinestald indviet i Hjørring. Byggeriet er på 5.500 kvm fordelt på to topmoderne staldlænger med besøgsfaciliteter og undervisningslokale.

I Veksø blev en ny kornlade indviet i efteråret. Laden, som er to adskilte haller på i alt cirka 2.800 kvm med en gårdsplads imellem, fungerer som driftsbygning til kornopbevaring, tørringsanlæg, frøopbevaring, med mere.

Projektet fremstår som et skoleeksempel på, hvordan moderne landbrugsbyggeri kan indpasses i et sårbart, fredet landskab samtidig med, at landbrugsdriften tilgodeses optimalt, skriver realdania.dk.

Senest er kvægstalden i Odder blevet indviet i september 2012. Stalden er til glæde for både dyr og landmænd, da arkitektur, driftsfunktion og dyrevelfærd er inkorporeret.

Læs mere mandag om landbrugets finansielle udfordringer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094