23948sdkhjf

ITS-trafiklys stærkt på vej

Københavns lyskryds er i øjeblikket i færd med at blive bygget om til det langt mere moderne ITS-system, og moderniseringen går planmæssigt
Det er en større opgave at udskifte de mange tekniske styreskabe, der står ved hvert af de store trafiklysanlæg i Hovedstaden.

Men arbejdet er godt i gang, og københavnerne kan se frem til et mere effektivt trafikflow, når først systemet er installeret og kørt ind.

Arbejdet gennemføres i et samarbejde mellem Københavns Kommune og firmaet Imtech Traffic & Infra, der er er baseret på den indgåede kontrakt vedrørende drift- og vedligeholdelse af trafiksignaler og ITS, (Intelligent transportation system, red.) som trådte i kraft den 1. Januar 2012.

I otte år

Kontrakten har en otte-årig løbetid for drift og vedligehold, og aftalen indebærer også, at der er skabt mulighed for at etablere et teknisk partnerskab mellem Københavns Kommune og Imtech Traffic & Infra.

Der er i den første del af planen lagt vægt på at få genoprettet signalsystemets tilstand, hvilket har resulteret i at Imtech, i samarbejde med Københavns Kommune, har skiftet 245 af Kommunens 365 styreskabe til et styreskab af nyeste generation.

- Det er et teknisk løft der sikrer, at Københavns Kommune kan begynde at anvende ITS løsninger til forbedring af trafikafviklingen, fortæller adm. direktør i Imtech Traffic & Infra, Erik Damgaard.

- Udskiftningen har betydet, at drift- og vedligeholdelsen af Københavns kommunes trafiksignaler opleves forbedret uden bemærkelsesværdige fejl og mangler, således at trafikafvikling er optimeret, tilføjer han.

Ligeledes har indføringen af et overvågningsanlæg betydet, at kommunen i samarbejde med Imtech kan reagere inden for få timer på for eksempel sorte kryds eller andre trafikale fejlsituationer, hvilket før i tiden kunne tage dage/uger eller måneder grundet dårlig mulighed for fejlsøgning.

Flere steder bliver ældre kviksølvspærer også skiftet til de mere energivenlige LED signallys.

Nye tiltag

Imtech har ligeledes udført nogle forskellige ITS tiltag for at demonstrere den intelligente brug af teknologien:

- Interface til gadebelysning virker således at lysstyrken på gadelyset kan reguleres i forhold til om der er trafik, Det betyder at lyset tænder, når der er trafik for grønt, hvilket er interessante aspekter, som kan benyttes i forbindelse med energioptimering eller større færdselssikkerhed ved mørke kryds, forklarer Damgaard.

Der er installeret sensorer til detektering af brugeres mobiler i forbindelse med en fodboldkamp i parken.

- Da det blev registreret at tilskuerne rykkede ud af stadion, blev grøntiden for de omkringliggende kryds forlænget betydeligt, hvilket resulterede i en betydelig hurtigere afvikling af trafikken. hvor det normalt tog 40 minutter at rømme stadion blev denne tid reduceret til cirka 20 minutter, forklarer Erik Damgaard.

Kan stadig gå i sort

Alt dette betyder dog ikke, at et lyskryds ikke kan sætte ud engang imellem. Det har vi senest oplevet i forbindelse med kraftige regnvejr, og det er forhold, der fortsat kan spille ind.

- Vi vil fortsat opleve sorte lyskryds engang imellem, men forskellen ligger i, at der ikke går ret lang tid, inden det bliver udbedret. Det skyldes at overvågningen sker i den centrale trafikstyring, og herfra kan man med det samme se, at noget er galt, og så sende folk ud for at fixe det. Som det har været hidtil, så var vi afhængige af en indberetning et eller andet sted fra, før vi kunne sætte noget i gang, siger han.

Erik Damgaard påregner at man er færdig med at udskifte samtlige skabe med udgangen af 2014.

- Men det er heller ikke et sekund for tidligt. Det er et tredive år gammelt anlæg, der nu udskiftes. Og det gamle anlæg er blevet meget dyrt i drift, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109