Renoveringer giver tryghed
Et studie gennemført af Arkitektforeningen og Københavns Kommune mener at dokumentere, at strukturelle forandringer i arkitekturen løfter socialt udsatte boligområder radikalt
Nu viser studiet “Evidens for sociale effekter af fysiske indsatser i udsatte boligområder" for første gang, at arkitekturen - hvis den bruges rigtigt – kan være med til at flytte belastede boligkvarterer væk fra listen over socialt udsatte boligområder.
Rapporten, som er gennemført af Københavns Kommune og Arkitektforeningen, sammenligner 27 projekter i udlandet, hvor der er målt på blandt andet tryghed, kriminalitet, indkomst og beboersammensætning både før og efter, renoveringsprojekterne er gennemført.
- Rapporten viser vejen for, hvordan vi i fremtiden skal gribe byfornyelser an. Der er nu dokumentation for, hvad det er, der virker, og det betyder, at vi kan komme i gang med at rette op på de fejltagelser, der tidligere er blevet begået. Nu er det op til os politikere at finde pengene og få genrejst de udsatte boligområder, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Enhl.) i en pressemeddelelse.
Væk fra ghettolisten
Jane Sandberg, direktør i Arkitektforeningen, som forleden sammen med Morten Kabell skrev en kronik i Politiken, mener, at resultatet kan komme alle kommuner til gode.
- Jeg er tilfreds med, at vi nu endelig har dokumentation for, at god arkitektur kan være med til at skabe social forandring. Én ting er at det skaber øget tryghed og højere livskvalitet for de mennesker, der bor i de udsatte områder. Men at de strukturelle fysiske forandringer ligefrem kan højne indkomstniveauet og sænke kriminaliteten i så høj grad, at områder kan stryges af ghettolisten, er meget positivt, siger Jane Sandberg.
Hun tilføjer til Licitationen - Byggeriets Dagblad:
- Det gælder om at tænke langsigtet. Når der først er åbnet for låget, er det vigtigt, at der kommer mere end blot nye vinduer ud af det. Der er ofte brug for gennemgribende ændringer, hvis de udsatte områder skal integreres bedre i den omgivende by, som vi ser i Gellerup lige nu, hvor der åbnes for trafik til resten af Aarhus.
Og at der skal mere til, viser de fejlslagne planprincipper fra Urbanplanen, Tingbjerg og Mjølnerparken alt om.
- De sociale effekter viser sig, når man går væk fra de funktionsopdelte principper, hvor boligområdet lukker sig om sig selv, siger Jane Sandberg til Licitationen.
En hed debat
Hun erkender dog, at der skal grundlæggende forandringer til.
- Det kræver langsigtede investeringer og positiv særbehandling af de udsatte byområder. Vi skal turde erkende, at vi tog fejl, da vi havde et ensidigt fokus på at skabe lyse lejligheder med private udearealer i forbindelse med velfærdsstatens fremmarch. Isolerede bydele skaber isolerede beboere.
Og at debatten langt fra er slut endnu, viser de mange og ophedede reaktioner på kronikken.
Blandt andre skrev Jesper Larsen på pol.dk, at kronikken er “festtalesnak" og at undersøgelsen bør kigges efter i sømmene.
“Tror man virkelig helt seriøst, at det vil hjælpe at nedrive et indkøbscenter i Urbanplanen eller bygge en letbanestation i Tingbjerg? Specielt det sidste er til at dø af grin af. For mig bekendt er der masser af ghettoer med en s-togstation lige om hjørnet. Nej, beboersammensætningen må nødvendigvis ændres", skriver han blandt andet.
Heller ikke byggeleder Jan Sørensen er imponeret. Han kalder i sin kommentar til kronikken udsagnet om at “beboeres etniske sammensætning ikke har afgørende betydning for, om et område kan opnå social forandring" for det rene vrøvl. Det tåbelige udsagn strider aldeles mod enhver erfaring. Borgmesteren taler mod bedre vidende, mener Jan Sørensen.
