23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Annonce

Når brandsikkerhed ender i ringbindet

Nyt partnerskab vil gøre op med overdokumentation og sikre løsninger, der fungerer både for bygherre og for brugerne i driften.

Der bliver produceret dokumentation som aldrig før i dansk byggeri. Men spørgsmålet er, om brandsikkerheden reelt bliver bedre af det.

Hos Alstrup Brandrådgivning oplever de i stigende grad, at fokus har flyttet sig fra funktion til formalia. Dokumentationskravene er vokset, og i mange projekter bliver der leveret mere dokumentation, end lovgivningen kræver.

–Vi ser ofte, at der bliver leveret den nødvendige dokumentation – og lidt til. Ikke fordi det skaber bedre brandsikkerhed, men fordi man vil gardere sig mod fejl og stikprøver, siger Steffen Alstrup Haagensen, direktør, certificeret brandrådgiver, tredjepartskontrollant samt brandklasse 2, 3 og 4.

Konsekvensen er ifølge virksomheden, at dokumentationen vokser, mens anvendeligheden falder – særligt når bygningen overgår til drift.

Styrker koblingen mellem designfasen og driften

Med indtrædelsen af Josephine Budek som partner styrker Alstrup Brandrådgivning sin faglige profil med fokus på samspillet mellemdesignfasen, myndighedskrav og anvendelsen af brugerne efter bygningen er tage i drift.

Hun kommer med erfaring fra både rådgiver- og projektledersiden og bidrager med en mere helhedsorienteret tilgang til brandsikring – med særligt fokus på, hvordan de brandtekniske løsningerne fungerer i praksis.

Ifølge virksomheden er en af de største udfordringer i branchen, at brandsikring ofte bliver tænkt isoleret i design- og projekteringsfasen.

I praksis betyder det, at driftspersonalet ofte kun får udleveret DKV-planen– uden indsigt i den bagvedliggende brandstrategi. Det kan gøre det vanskeligt at forstå intentionerne bag løsningerne og dermed sikre korrekt drift og vedligeholdelse af debrandmæssige tiltag.

–Brandstrategien er en del af bygningens dokumentation ifm. Byggesagen– men den følger sjældent med ud i driften. Hvis driftspersonalet kun får DKV-planen, mangler de forståelsen for, hvorfor tingene er, som de er, siger Josephine Budek, partner og certificeret brandrådgiver,tredjepartskontrollant samt brandklasse 2, 3 og 4.

Fokus på anvendelig brandsikkerhed

Hos Alstrup Brandrådgivning arbejder man derfor målrettet med at integrerede brandtekniske løsninger i designet af projektet, samt i driften, ved bl.a. at indarbejde DKV som en del af selve brandstrategien – frem for som en separat leverance.

Det indebærer blandt andet, at kontrolskemaer og driftsværktøjer indarbejdes som bilag til brandstrategien, så driftspersonalet får et samlet og anvendeligt grundlag.

Målet er at gøre dokumentation brugbar i praksis og sikre, at brandsikkerheden ikke kun lever op til kravene på tegningen, men også fungerer i bygningens hverdag.

Tilgangen retter sig især mod større organisationer og bygherrer med eksisterende bygningsmasse, hvor behovet for fleksible og driftsnære løsninger er stigende.

Samtidig positionerer virksomheden sig i et marked, hvor kravene til dokumentation fortsat vokser – men hvor værdien i stigende grad måles på, om brandsikkerheden fungerer i praksis.

Alstrup Brandrådgivning

Alstrup Brandrådgivning arbejder med brandrådgivning i alle brandklasser samt tredjepartskontrol i byggeriet. Virksomheden kombinerer design,projektering og kontrol med fokus på at gøre brandsikringstiltag anvendelig i drift. Erfaringen omfatter komplekse projekter, hvor myndighedskrav, dokumentation og drift skal hænge sammen i praksis.

Tredjepartskontrol,samt brandklasse 2, 3 og 4

https://alstrup-brand.dk/

Brand & Sikkerhed Se tema
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web03