23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Annonce

Præaccepterede brandlukninger i betonhuldæk møder skærpede krav til dokumentation

Betonhuldæk fylder stadig mere i moderne byggeri, samtidig med at kravene til dokumentation og sporbarhed er blevet skærpet.

Det stiller øgede krav – især når rør og kabler skal føres gennem konstruktionen uden at svække brandsikkerheden. Her er der ikke plads til usikkerhed. Løsningerne skal være dokumenterede, afprøvede og til at arbejde med i praksis.

“Efterspørgslen på løsninger, der både er dokumenterede og nemme at installere, er steget markant. Det har drevet vores udvikling frem mod en præaccepteret og ETA-godkendt løsning, som giver en mere smidig projektering og færre afklaringer undervejs,” forklarer Frederik Bendix Barnkob, brandteknisk rådgiver hos Armadan.

For at imødekomme behovet har Armadan i samarbejde med Mulcol International, producent af brandtætningsløsninger, arbejdet målrettet på at udvikle en løsning, der både er gennemtestet og anvendelig i praksis.

Udviklet med afsæt i praksis
Udviklingen har taget afsæt i konkrete behov fra byggepladsen med fokus på, at løsningen fungerer under reelle installationsforhold – ikke kun i testmiljøer.

Brandsikring skal nemlig mere end at opfylde krav på papiret. Den skal fungere i praksis og passe til både konstruktioner, installationer og gældende standarder.

Løsningen kom på markedet i 2025 og er allerede taget i brug i en række projekter, hvor kravene til dokumentation og udførelse er høje.

Testet og ETA-godkendt løsning
Brandlukningsløsningen til direkte gennemføringer i betonhuldæk sikrer både brandsikkerhed og en nem installation. Løsningen er kompatibel med brændbare rør som PE, PP, PVC og lyddæmpede rør op til Ø110 mm og har en brandmodstand op til EI 120 U/U i henhold til EN1366-3. Den kan anvendes i betonhuldæk med en minimumstykkelse på 150 mm og sikrer dokumenteret brandbeskyttelse, der ikke svækker konstruktionens brandværdi.

Det betyder at man kan være tryg ved at Mulcols løsning opfylder gældende lovpligtige brandsikkerhedskrav.


Realistiske testforhold for hverdagsinstallationer
For at sikre, at brandtætningsløsningen fungerer optimalt i praksis, har Mulcol International og Armadan testet de mest almindelige gennemføringer fra hverdagsinstallationer.

Testene omfattede:

  • Brændbare rør som PVC, PE og PP
  • Alupex og lyddæmpede afløbsrør
  • Metalrør i kobber og stål, både isolerede og uisolerede
  • Elektriske gennemføringer, herunder kabelbakker, enkeltkabler og kabelbundter

For at afspejle virkelige installationsforhold er der testet både kerneborede gennemføringer i mindre åbninger og brandlukninger i større åbninger.

“Samarbejdet med Armadan er baseret på deres stærke branchekendskab og tætte dialog med markedet. Sammen udvikler og tester vi pragmatiske løsninger, der fungerer i praksis, selv når nye krav og behov opstår,” siger Wiebe Scheffer-Geuze, teknisk direktør hos Mulcol International.

Planlægning og overblik gør brandsikring enklere
Brandsikring bliver enklere, når den tænkes ind tidligt. Præaccepterede løsninger sikrer ensartet kvalitet på tværs af installationer og skaber en klar retning i projekteringen.

Digitale værktøjer som Mulcol MultiSelector og Mulcol ProjectManager styrker beslutningsgrundlaget ved at koble konstruktion, installation og godkendt løsning – samtidig med at dokumentationen samles og bliver sporbar.

Det giver bedre overblik og reducerer risikoen for fejl i både projektering og udførelse.

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|