Uvidenhed om brandkrav skaber farlige ejendomme

I ældre bolig- og erhvervsejendomme er den passive brandsikring sjældent noget, beboere eller bestyrelser tænker over. Alligevel er det her, branden ofte får sit afgørende forspring: en branddør der står åben, eller en kabelføring som ikke er brandtætnet. Mange ved ikke, hvad der er lovkrav – og endnu færre ved, hvem der har ansvaret.

Det billede kan Preben Merrild, brandrådgiver og medejer af Hovedstadens Brandteknik, genkende. ”Jeg bliver ofte overrasket over, hvor få der kender reglerne,” siger han. ”Selv administratorer ved ikke altid, at et årligt brandeftersyn er lovpligtigt – og har været det siden det nuværende bygningsreglement, BR18, trådte i kraft.”

Ansvar, der ikke bliver løftet

Hovedstadens Brandteknik blev etableret sidste år af to brandrådgivere der tilsammen har mere end 50 års erfaring fra beredskabet. Det præger tilgangen til rådgivningen. ”Vi har stået midt i brandene,” siger Preben Merrild. ”Når vi rådgiver, ser vi ikke kun på reglerne – vi ser, hvad der sker, når de ikke bliver fulgt.”

Han oplever generelt en stor grad af uvidenhed omkring Bygningsreglementet (BR18) vedrørende brandsikring – i mange boligforeninger er der ikke udpeget en driftsansvarlig, hvis ansvar det er at sørge for at den passive brandsikring gennemgås årligt. Bestyrelsens medlemmer arbejder ofte frivilligt, og har ikke brandfaglig indsigt.

”Kontrollen af den passive brandsikring bliver ikke overholdt, og konsekvenserne kan være alvorlige. Hvis vi tidligere har dokumenteret en fejl, og en brand spreder sig på grund af manglende udbedring, kan forsikringen afvise at dække. Dette kommer bag på mange.”

Jeg bliver ofte overrasket over, hvor få der kender reglerne. Selv administratorer ved ikke altid, at et årligt brandeftersyn er lovpligtigt.

Brandrådgiver Preben Merrild

Skjulte fejl i den ældre bygningsmasse

Københavns mange ældre ejendomme bærer præg af årtiers ombygninger, hvor nye installationer er ført gennem vægge og etagedæk uden efterfølgende brandlukning. Små huller bliver til store problemer, når sektioneringen ikke længere fungerer.

”En brand skal helst blive i den brandsektion, hvor den starter,” siger Preben Merrild. ”Når sektionerne er brudt, mister man den barriere, der gør den største forskel.” Han fremhæver Vanløse-branden som et tydeligt eksempel på, hvordan manglende passiv brandsikring kan forværre et brandforløb markant.

Fra eftersyn til egenkontrol

Passiv brandsikring handler ikke kun om teknik. I mange ejendomme støder vi, hos Hovedstadens Brandteknik, på alt fra barnevogne til installerede vaskemaskiner i opgangene, åbne branddøre eller små private repos’er med beboeres personlige ejendele på øverste etager. Det er forhold, der både er ulovlige og farlige, og derfor er dialogen med beboerne en vigtig del af eftersynet.

Efter hvert eftersyn udarbejder Hovedstadens Brandteknik en detaljeret rapport med fotodokumentation og konkrete anbefalinger. Foreningen får samtidig skemaer til egenkontrol af brandtekniske installationer som for eksempel røgalarmer og automatiske branddøre.

”Vi viser dem, hvad de selv kan kontrollere, og hvordan de dokumenterer det,” siger Preben Merrild. ”Det gør det lettere at holde styr på tingene i praksis.”