Brandsikring er en overset disciplin i bygningens driftsfase

Byggebranchen er meget anlægsorienteret, og derfor glemmer mange bygningsejere, at brandsikringen også er deres ansvar, når først bygningen er taget i brug.

”Vi oplever, at bygningsejere generelt har et svingende kendskab til deres DKV-planer. Mange tror, at brandsikring “er klaret”, når bygningen er taget i brug. Men driftsansvaret – fx kontrol af branddøre, ABA, ABDL, ventilation, brandtætninger m.m. – er faktisk en løbende opgave. Nogle bygningsejere er dygtige og har systematikken på plads, men mange mangler overblik, tid eller kompetencer,” fortæller Nicki Askjær Storm, partner hos Ingeniørgruppen, IKT, Brand.

Dyrt at glemme brandsikringen

Det kan have store konsekvenser ikke at tænke brandsikkerhed ind i driftsfasen:

”Når budgetterne presses, er det ofte driften, der forsvinder ud af ligningen. Samtidig er der et ansvarsskifte fra projekt til ejerskab, som mange bygherrer ikke er klædt på til. Resultatet er, at brandsikring betragtes som en engangsinvestering – selvom kravene er dynamiske og skal vedligeholdes,” forklarer Nicki Askjær Storm.

Konsekvenserne kan være store. Uden en tydelig beskrivelse af driften er der risiko for, at vedligehold udføres forkert eller ud fra andre hensyn end dem, der blev fastlagt i anlægsfasen. Det kan føre til mangelfuld introduktion af personale, utilstrækkelig friholdelse af flugtveje eller utilsigtede ændringer i brandadskillende vægge – og dermed svække både sikkerhed og tryghed.

Manglende dokumentation kan desuden give problemer med forsikringen, da det kan føre til regres eller reduceret erstatning, hvis anlæggene ikke er vedligeholdt efter forskrifterne.

”Den bedste løsning er at tænke brandsikkerheden ind tidligt i byggeriet – det er nemlig langt dyrere at skifte retning, når projektet først er i drift,” forklarer Nicki Askjær Storm og uddyber:

”Der er brug for, at parterne mødes tidligere og mere systematisk om de kritiske grænseflader. Mange misforståelser opstår, fordi regler og fortolkninger ændrer sig – og fordi faggrupper ofte læser dem forskelligt. Tværfaglige opstartsmøder gør derfor en stor forskel.

Når brandfaglig rådgivning om konstruktioner, ventilation og installationer bringes i spil fra starten, brydes silotænkningen. Det styrker koordineringen og sikrer et langsigtet fokus, som bæres med helt ud i driften.”

Vi oplever, at bygningsejere generelt har et svingende kendskab til deres DKV-planer. Mange tror, at brandsikring “er klaret”, når bygningen er taget i brug. Men driftsansvaret – fx kontrol af branddøre, ABA, ABDL, ventilation, brandtætninger m.m. – er faktisk en løbende opgave.

Nicki Askjær Storm, partner hos Ingeniørgruppen, IKT, Brand.

Bygherre skal invitere til samarbejde
Det er centralt, at bygherre eller projektleder insisterer på den tidlige involvering af de tekniske fag.

”Vi har gode erfaringer med tværfaglige opstartsmøder, kollisionskontrol mellem fagene og fælles ansvar for brandkritiske detaljer. Der skal være tid i projektet til dialogen. Brandsikring kan ikke “downloades” ind i projektet senere,” siger Nicki Askjær Storm.

Brandsikkerheden i praksis

Når bygningen sættes i drift, anbefaler Ingeniørgruppen digitale løsninger og faste procedurer, der kan strukturere arbejdet med at vedligeholde brandsikkerheden.

I dag er der stadig for mange ringbind og ustrukturerede mailtråde. Det digitale system skal kombinere løbende kontrol, dokumentation, påmindelser og ansvar.

”Det er vigtigt at understrege, at digitale løsninger kun virker, hvis procedurerne er tydelige. Mange bygningsejere har brug for faste, simple processer – ikke flere komplekse systemer,” fortæller Nicki Askjær Storm.