23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Aarhus-entreprenør afleverer 145 boliger før tid

Tidligere løbebane fra det gamle Aarhus Stadion er blandt de genbrugte materialer, som Raundahl & Moesby har brugt i nye studieboliger

Et nyt boligbyggeri med 145 studielejligheder på Lokesvej i Aarhus står klar til indflytning en måned før tid.

Totalentreprenøren Raundahl & Moesby har opført boligerne for den aarhusianske boligudviklings- og administrationsvirksomhed Ejsingholm.

- Der har været fokus på "gennemsigtighed", så de fleste materialer fremstår som for eksempel rå beton, rå trækarme, betongulve, krydsfiner med videre, udtaler direktør Carsten Raundahl fra Raundahl & Moesby i en pressemeddelelse.

Genbrugte materialer er der mange af i byggeriet. Eksempelvis er der genbrugt overskudsmaterialer fra hemse-konstruktionen til at udføre skiltning i og omkring byggeriet. Og så er der genbrugt dele af den tidligere løbebane fra det gamle Aarhus Stadion til kældergulv og hegn i terræn.

Tidligere fragtmandscentral

Raundahl & Moesby har sammen med Ejsingholm udviklet byggeriet i et designsamarbejde med Aart Architects og med Ingeniør'ne som rådgivende ingeniører.

Byggeriet udgøres af 145 studielejligheder på i alt 4.050 kvm fordelt på fem forskellige bygninger i to-fire etager og tilhørende kælder.

Bygningerne er opført med varierende facader og tagudtryk, der kombinerer elementer såsom tegl- og alufacader samt både flade og mere traditionelle saddeltage.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.355|instance-web01