Siger statikeren ja for tidligt til ibrugtagning, risikerer han karrieren, hvis der er alvorlige fejl. Siger han nej, får han byggeriets parter på nakken. For så koster det dem forsinkelser, dagbøder og skår i deres faglige image.
Dilemmaerne står i kø, når flaskehalsproblematikken ruller sig ud, med de certificerede statikere og til dels brandrådgivere i ufrivillige hovedroller.