23948sdkhjf

Investor kræver millionerstatning for skrinlagt feriepark

Investorer bag droppet ferieparkprojektet varsler erstatningskrav på mindst 20 millioner kroner

Et tidligere ferieparkprojekt på Møn er igen genstand for strid, efter investor kræver millionerstatning fra Vordingborg Kommune. 

Projektet Møns Klint Feriepark, også kaldet Hjelm Bugt Feriepark, blev i 2022 opgivet af kommunen efter folkelig modstand og usikkerhed om statslig godkendelse. Nu kræver storinvestoren, John Bengt Møller, mindst 20 mio. kr. i erstatning for tab, værdiforringelse og forskellige udgifter.

- Vores investorer er chokerede over behandlingen af sagen, og vi er blevet efterladt med en uanvendelig investering. Vi håber på en forligsorienteret tilgang, men vil om nødvendigt forfølge kravet via domstolene, siger John Bengt Møller til Sjællandske Nyheder.

Investoren melder sig dog samtidig klar til en 'imødekommende drøftelse af en rimelig og mindelig kompensation', fremgår det også af et brev om kravene, der er sendt til Vordingborg Kommune.

Manglede klar melding

Planerne for det store feriecenter ved Hjelms Bugt på Møn omfattede 497 ferieboliger fordelt på 69 små klynger af huse. I skitseforslaget til ferieparken indgik også restaurant- og café-områder,

Schmidt Hammer Lassen skulle tegne ferieparken og Niras projektere opgaven.

Visionerne, som kommunen godkendte de indledende undersøgelser af, ville ifølge John Bengt Mølle koste i omegnen af 1 mia. kr.

Da politikerne i Vordingborg Kommune i september 2020 gav grønt lys til at starte planlægningen var forventningen, at den store feriepark skulle tage imod de første gæster i foråret 2022.

Netop i foråret 2022 besluttede Vordingborg Kommune helt at lægge planerne på is. Årsagen var, at det var lykkes at få en klar melding fra Bolig- og Planstyrelsen, oplyste kommunen dengang i en pressemeddelelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094