Ekspert advarer: Legitime byggevirksomheder kan uforvarende støtte hård kriminalitet
Af Erik Holm
Vi har hørt det før, men budskabet tåler en gentagelse.
Virksomheder, der køber falske fakturaer, er indirekte med til at understøtte trafficking og narkohandel.
Så enkelt lyder det fra ekspert i hvidvask ved CBS, Kalle Johannes Rose.
En håndværker, som bestiller falske fakturaer for at få kontanter til at aflønne en medarbejder, sender penge via fakturabørsen til f.eks. rockere, som returnerer kontanter fra narkohandel og trafficking til tømreren.
Håndværkeren er ikke nødvendigvis vidende om dette. Men det er det, der sker.
- Man er jo med til at understøtte hardcore kriminalitet såsom menneskehandel. Det er der, kontanterne kommer fra, siger Kalle Johannes Rose:
- Du skal som legitim virksomhed ikke ret mange lag ned i kæden af underleverandører, før du rammer de steder, hvor dette kan foregå, uden du ved det. Dermed risikerer du at blive indblandet, også uden at det er tilsigtet.
Sådan fungerer svindlen
En virksomhed, for eksempel et tømrerfirma, køber en fiktiv faktura fra en fakturafabrik. Både køber og sælger er klar over, at der hverken er købt nogen ydelse eller vare - kun et stykke papir.
For at købe fakturaen overfører tømrerfirmaet et beløb til fakturafabrikkens bankkonto, og fakturafabrikken sørger for, at kunden via forbindelser til andre i den kriminelle underverden får sit beløb tilbage i rede kontanter. I Joko-sagen skete det med kurér, der afleverede en kuvert med kontanter til kunden.
For tømrerfirmaet er fordelen, at selskabet med fakturaen i hånden kan få momsen tilbage fra Skat og nedsætte sit skattetræk ved at trække fakturaens udgift fra i regnskabet. Kontanterne kan køberen af fakturaen bruge på at aflønne medarbejdere sort, eller de kan bruges på vedkommende selv som skattefri løn.
For bagmændene er fordelen todelt: Dels tjener de på gebyret - i Joko-sagen lød det på 8-10 pct. Dels får de vekslet belastede kontanter til penge i banksystemet, som lettere kan vaskes hvide. Når virksomhederne køber fakturaen er det med penge, som allerede cirkulerer i banksystemet, og som gennem overførsler til udenlandske konti kan skjules for myndighederne. Og når de sender kontanter til virksomhederne kommer de i samme ombæring af med kontanter, der ofte stammer fra forskellige former for kriminalitet.
Går efter kunder
Som omtalt tidligere forsøger National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, nu at gå efter kunderne til fakturafabrikkerne. Det sker med den første af fire prøvesager, som begynder mandag i Retten i Glostrup.
Igen er omdrejningspunktet for sagerne relateret til byggebranchen, der efterhånden er ret berygtet for at være hjemsted for et stort omfang af hvidvask gennem fakturafabrikker.
Her i spalterne dukker historierne også løbende op.
I 2023 beskrev vi, hvordan virksomheder i bygge- og anlægsbranchen udgjorde den største andel i én af de senere års største sager om svindel og hvidvask i industrien.
Den historie kunne vi mere eller mindre gentage to år senere efter en aktindsigt, som viste, at knap halvdelen af alle sager om fakturafabrikker trækker tråde til byggebranchen.
I april blev to mænd dømt for hvidvask af cirka 44 mio. kr. gennem såkaldte fakturafabrikker, som knytter sig til byggebranchen. Den ene var tidligere professionel fodboldspiller.
Grundvilkår
Problemet er, at byggebranchen sammen med transport og rengøring har en række underliggende grundvilkår, som gør branchen særlig udsat, lyder det fra Kalle Johannes Rose.
- Det er de brancher, hvor det er lettest at sjuske med tallene, siger han.
- Som regel ligger der en legitim virksomhed bag en smule af omsætningen. Men du kan jo ikke se, om jeg har malet en væg med 40 liter maling eller to liter. Eller om jeg bruger 15 eller 80 timer på en opgave. Derfor er disse brancher udsatte, siger han og peger på endnu en faktor.
Byggeriet anvender ofte udenlandsk arbejdskraft.
Nogle af disse arbejdere kan være ligeglade med, om de får pengene i kontanter, eller via en lønseddel. Kombineret med at byggeriet er en ekstrem prisfølsom branche, skaber det desværre en efterspørgsel efter fiktive fakturaer.
- Det er naturligvis ikke det samme som at hele byggeriet er ulovligt, slet ikke, understreger Kalle Johannes Rose.
Løsningen er blandt andet, at man kan straffe efterspørgslen efter de falske fakturaer, sådan som NSK nu forsøger med de fire prøvesager, mener forskeren.
