Danmark er et hvidvask-paradis: Går nu efter kunder til fakturafabrikker
Af Erik Holm
Mandag begynder en retssag, der kan få stor betydning i kampen mod fakturafabrikker.
Det sker, når Retten i Glostrup indleder den første af fire sammenhængende sager om hvidvask og momssvindel i bygge- og transportbranchen.
Som noget nyt er anklagemyndighedens mål ikke producenterne af de falske fakturaer, men derimod kunderne - de virksomheder, som formodes af have købt fakturaerne.
- Man forsøger med sagerne at fjerne efterspørgslen på fakturafabrikker, fortæller Kalle Johannes Rose, lektor og ph.d. ved CBS, som kender til sagerne.
29 mio. kr.
Ifølge de fire anklageskrifter, som Licitationen har fået aktindsigt i, lyder anklagerne på hvidvask af særlig grov beskaffenhed og momssvig af særlig grov karakter.
I de fire sager er der sammenlagt hvidvasket for knap 29 mio. kr. og udført momssvig for knap 14 mio. kr., ifølge anklagemyndigheden, der i to af de fire sager går efter fængselsstraffe.
Sådan fungerer svindlen
En virksomhed, for eksempel et tømrerfirma, køber en fiktiv faktura fra en fakturafabrik. Både køber og sælger er klar over, at der hverken er købt nogen ydelse eller vare - kun et stykke papir.
For at købe fakturaen overfører tømrerfirmaet et beløb til fakturafabrikkens bankkonto, og fakturafabrikken sørger for, at kunden via forbindelser til andre i den kriminelle underverden får sit beløb tilbage i rede kontanter. I Joko-sagen skete det med kurér, der afleverede en kuvert med kontanter til kunden.
For tømrerfirmaet er fordelen, at selskabet med fakturaen i hånden kan få momsen tilbage fra Skat og nedsætte sit skattetræk ved at trække fakturaens udgift fra i regnskabet. Kontanterne kan køberen af fakturaen bruge på at aflønne medarbejdere sort, eller de kan bruges på vedkommende selv som skattefri løn.
For bagmændene er fordelen todelt: Dels tjener de på gebyret - i Joko-sagen lød det på 8-10 pct. Dels får de vekslet belastede kontanter til penge i banksystemet, som lettere kan vaskes hvide. Når virksomhederne køber fakturaen er det med penge, som allerede cirkulerer i banksystemet, og som gennem overførsler til udenlandske konti kan skjules for myndighederne. Og når de sender kontanter til virksomhederne kommer de i samme ombæring af med kontanter, der ofte stammer fra forskellige former for kriminalitet.
Det er, ifølge anklagen, sket gennem det, som National Enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, der fører sagerne, kalder for "selvhvidvask". Det er et nyt juridisk begreb, der dækker over, at de sigtede både laver den kriminelle handling og hvidvasker pengene.
Ved "normal" hvidvask sælger en person f.eks. narko, mens en anden person hvidvasker pengene fra salget.
NSK har ikke mulighed for at stille op til interview, da sagerne er for tæt på, oplyser presseafdelingen.
I september 2024 sagde specialanklager Stig Paulsen til Ritzau, at det efter hans vidende er første gang, at der rejses tiltale for hvidvask i en sådan konstruktion, og at man ønsker at få afklaret retstilstanden.
For let
Sat på spidsen er det lettere at udføre hvidvask i Danmark end i andre EU-lande, fortsætter Kalle Johannes Rose.
Det skyldes, at EU-reglerne fortolker begrebet hvidvask bredere og også inddrager de, som bestiller falske fakturaer som medvirkende. Selv det at være vidende om hvidvask kan være strafbart i EU. Så bredt kan man ikke fortolke i Danmark, som reglerne er i dag, og det skyldes det 10 år gamle retsforbehold.
- Man forsøger altså at finde ud af, hvad hvidvaskbegrebet kan rumme i Danmark, for vores strafferetsramme er simpelthen ikke bred nok. Det er nemmere at udføre hvidvask i Danmark, og derfor prøver man nu denne "selvhvidvask", lyder det fra Kalle Johannes Rose.
Konsekvensen af den smallere fortolkning er, at hvidvask-domme kun rammer de, som producerer fakturaerne, fortæller eksperten.
De fire aktuelle sager er f.eks. udledt af Operation Outpay, der handlede om hvidvask for over 350 mio. kr. gennem fakturafabrikker. Her er der faldet dom mod personer og virksomheder.
Kan være principiel
Om der er hjemmel i den danske straffelov til at dømme de fem personer og virksomheden i de fire sager, vil blive afgjort af retten i Glostrup i løbet af andet halvår 2025.
Dette er selvsagt usikkert, og dermed er der også en vis sandsynlighed for, at sagerne er så principielle, at de går hele vejen til Højesteret, hvis ikke afgørelserne falder ud til NSK's fordel, vurderer Kalle Johannes Rose.
- Den eneste måde at stoppe fakturafabrikker er jo, at der også er en risiko ved at købe de falske fakturaer. Det er det, sagerne handler om, og det er der behov for at få afklaret, siger Kalle Johannes Rose.
