Lad os nu få passiv brandsikring på dagsordenen
Brand og eksplosioner i bygninger skal forebygges, og her spiller den passive brandsikring en afgørende rolle samt skaber et sikkert arbejdsmiljø for medarbejderne i industrien. ”Vi oplever, at både de udførende og bygherren ofte glemmer at leve op til reglerne i BR18 om passiv brandsikring. Det er ikke af ond mening, men fordi det desværre er et overset felt i branchen,” forklarer Jens Otto Runge fra Safevent. Jens Otto Runge uddyber: ”I dag opstår der tit tvivl håndværkerne imellem, om hvem der skal udføre den passive brandsikring fx lukke et hul korrekt i gipsvæggen, fordi det ikke er en naturlig del af arbejdsopgaverne. Feltet er ikke godt nok belyst. Der er mange udbydere af produkter til passiv brandsikring, men rådgivningen mangler. Det vil vi gerne ændre her hos Safevent, så vi tager ud til industrien og tager dialogen om det vigtige emne.”
Vi oplever, at både de udførende og bygherren ofte glemmer at leve op til reglerne i BR18 om passiv brandsikring. Det er ikke af ond mening, men fordi det desværre er et overset felt i branchen Jens Otto Runge fra Safevent
Rådgivning om passiv brandsikring
Hver gang en virksomhed tilføjer en ny hal, binder bygninger sammen af en port eller trækker kabler gennem væggen for at optimere driften, skal den passive brandsikring følge med. Safevent tilbyder kompetent rådgivning i, hvordan industrien opnår sikre processer og et sikkert arbejdsmiljø for medarbejderne. Løsninger, der imødekommer krav fra forsikringsselskaber og lovgivningsmæssige krav, som ATEX-direktivet.”Det handler om, at vi i branchen sammen tager et ansvar for at udbrede viden om passiv brandsikring. Det har vi ikke været gode nok til, og det vil vi gerne ændre i Safevent. Vi har produkterne og den tekniske viden, og derfor tager vi ud til virksomhederne og informerer om emnet,” siger Jens Otto Runge og uddyber: ”Vi har desuden udviklet videoer og en app, der hjælper de udførende med at finde og implementere den rette løsning. App’en tager håndværkeren gennem ti trin fx tykkelsen på en mur, ønsket om antal minutter på brandforsinkelsen osv.; herefter kommer et bud på løsningen og dermed en stykliste til håndværkeren.”
Tag dialogen nu
Safevent ser frem til dialogen med industrien og håndværkerne. Løsningerne er der, nu skal passiv brandsikring på dagsordenen. Læs mere på www.safevent.dk
Om Safevent
Safevent tilbyder løsninger, der eliminerer brand og eksplosionsfare i produktionsanlæg. Herved minimeres skader på anlæg og medarbejdere. Safevent har oparbejdet erfaring og et indgående kendskab til løsninger for forebyggelse, begrænsning og bekæmpelse af eksplosioner og brand.