122.000 danskere har talt: Bygget miljø er afgørende for trivsel
Sociale relationer og et velfungerende bygget miljø er nogle af de vigtigste faktorer for danskernes livskvalitet, og selv lette relationer - som at hilse på naboer og sludre med kioskejeren - har en markant positiv effekt.
Sådan lyder nogle af konklusionerne i en af de største Realdania-undersøgelser nogensinde af danskernes livskvalitet. Ikke færre end 122.000 danskere har deltaget i undersøgelsen.
Den udgives torsdag sammen med bogen Vores Livskvalitet, som har analysechef i Realdania Henrik Mahncke som hovedforfatter. Det falder sammen med foreningens 25-års fødselsdag.
En række af de centrale spørgsmål går på, hvor stor betydning vores byggede miljø, fysiske omgivelser, vores hjem og nærhed til natur påvirker vores vurdering af livskvalitet.
- Den måde, vi indretter vores byer og boligområder på, er meget afgørende for at få skabt de gode lokalmiljøer, byrum og fællesarealer, der kan sørge for, at mennesker mødes, siger Henrik Mahncke og tilføjer, at undersøgelsen samtidig viser, at det er vigtigt, at vi som mennesker kigger udad.
- For hvis man skal pege på en enkelt faktor, er det, at kontakt med andre mennesker er afgørende for danskernes livskvalitet. Og at ensomhed er det største enkeltstående benspænd, siger han.
Kom støj til livs
Tilfredshed med vores bolig forklarer cirka 20 procent af vores samlede livskvalitet. I undersøgelsen svarer 38 pct. af danskerne, at de har udfordringer med deres bolig. Særligt støj i boligen forringer danskernes livskvalitet, og undersøgelsen viser, at den falder med 9 pct., hvis vi er plaget af støj i vores hjem.
Henrik Mahncke understreger, at selv om danskerne generelt har høj livskvalitet, er vores trivsel set over de senere år under et vist pres.
- Og vi har brug for en bedre indsigt i, hvad der skaber et godt liv. Det giver undersøgelsen os nogle meget tydelige svar på. Vores konklusion er dog også, at der ikke er ét enkelt svar - men mange veje til højere livskvalitet.
Også adm. direktør i Realdania, Jesper Nygård, håbet at undersøgelsen kan være med til at kvalificeret samtalen om, hvordan vi kan øge livskvaliteten i Danmark.
Hos os har vi i 25 år arbejdet for at skabe øget livskvalitet gennem det byggede miljø og de fysiske rammer, der kan gøre en positiv forskel. Nu har vi fået et enestående indblik i, hvad der former danskernes livskvalitet og eksempelvis betydningen af menneskelige relationer. Derfor skal vi både passe på de mange fællesskaber, vi allerede har, og inspirere til nye, siger Jesper Nygård.
Fysiske rammer afgørende
Undersøgelsen viser blandt andet, at der er en stor lighed i livskvalitet i Danmark sammenlignet med andre lande. Mens den gennemsnitlige livskvalitet i landkommuner er 7,59, er det i storbykommuner 7,39 på en skala fra ét til ti. Den forskel er en af de mindste i verden.
Undersøgelsen viser også, at danskerne i gennemsnit vurderer deres livskvalitet til at være 7,51. Det er blandt de højeste i verden. Men modsat hvad man oplever i mange andre lande, er livskvaliteten i Danmark faldende.
Danmark er ifølge World Happiness Report 2024 det land i verden med den næsthøjeste livskvalitet, men den position er truet. Siden man begyndte med internationale målinger, er Danmarks livskvalitet faktisk faldet.
Nedslag fra undersøgelsen
I Vores Livskvalitet kan man blandt andet læse, at:
• Tilfredshed med vores bolig forklarer cirka 20 procent af vores samlede livskvalitet. Men i undersøgelsen svarer 38 pct. af danskerne, at de har udfordringer med deres bolig. Særligt støj i boligen forringer danskernes livskvalitet. Undersøgelsen viser, at den falder med 9 procent, hvis vi er plaget af støj i vores hjem.
• Det postnummer i Danmark, hvor man finder den højeste livskvalitet, er 8420 Knebel på Djursland. Her er den gennemsnitlige livskvalitet 8,35. Ser man på landets 98 kommuner, er det Læsø Kommune, der med et gennemsnit på 7,95 har den højeste livskvalitet. Efter Læsø følger Hørsholm Kommune med 7,88 og Lemvig Kommune med 7,86. Den gennemsnitlige livskvalitet blandt danskere er på 7,51.
• Vores forhold til vores naboer betyder meget for vores livskvalitet. Undersøgelsen viser, at livskvaliteten er 0,39 højere for dem, der taler med naboer 3-5 gange om ugen, end for dem, der gør det 1-3 gange om måneden. Undersøgelsen viser, at Lejre er den kommune i landet, hvor man laver flest aktiviteter med sine naboer.
• Den lette kontakt i dagligdagen med mennesker, vi ikke kender, har stor betydning for både vores livskvalitet og for vores tryghed. Ser man på, hvor i landet man oftest henvender sig til personer, man ikke kender, skal vi til 3770 Allinge, hvor 65 procent i løbet af den seneste uge har hilst på eller talt med en fremmed. Herefter følger 4736 Karrebæksminde (64 procent) og 4720 Præstø (61 procent).
• I de fleste lande i verden er det de unge, som har den højeste livskvalitet. Men i Danmark er billedet anderledes. Her ser man, at livskvaliteten er lavest blandt de unge og stiger med alderen, indtil den topper for de 74-årige.
Realdania
