Nyt vagtselskab har succes med sikkerhedsordninger til byggepladser

En god sikkerhedsløsning er en helhedsløsning. Sådan er filosofien hos vagtfirmaet Site-Guard ApS, der siden 2020 har leveret sikkerhedsløsninger til bl.a. byggepladser. Virksomheden blev grundlagt med et mål om at bevise, at det er muligt at levere vagttjenester af høj kvalitet, uden at gå på kompromis med hverken kundens eller medarbejdernes trivsel. Partner i Site-Guard Harry Meinert Pedersen forklarer: “En af vores styrker er, at vi er rigtig gode til at sammensætte det rigtige team af vagter og skabe en dynamisk og fælles forståelse og ejerskab af opgaven – kort sagt, du får nogle vagter, der værdsætter at møde på din virksomhed og yde en god indsats!”
Masser af erfaring
Hos Site-Guard er der mere end 40 fastansatte, nogle er løst tilknyttet og derudover er der også samarbejdspartnere til at håndtere sæsonopgaver. Man har desuden erfaring med at arbejde i softwaresystemer som Dalux og Byggeweb, når sikkerhedsløsningerne skal skræddersys til den enkelte kundes behov.
Både Harry Meinert Pedersen og partner Bo Larsen har været i branchen længe: ”Bo har været i branchen i 41 år, og jeg har været der i 20 år. Så vi kender branchen rigtig godt hvilket sikrer, at vi altid leverer det bedste produkt til kunderne,” fortæller Harry Meinert Pedersen.
“En af vores styrker er, at vi er rigtig gode til at sammensætte det rigtige team af vagter og skabe en dynamisk og fælles forståelse og ejerskab af opgaven.” Medejer, Site-Guard, Harry Meinert Pedersen:
Selvom virksomheden er ung, har den allerede opbygget et solidt ry, især takket være deres første store projekt: Leveringen af vagt- og serviceydelser til byggeriet af det nye Nordsjællands Hospital. Dette projekt blev startskuddet for Site-Guard’s ekspansion inden for byggepladssikkerhed.
”Vi er jo stødt stigende i omsætning og blev næsten dobbelt så store bare sidste år. Og vi forventer at vokse igen i år.”
Medarbejdertrivsel bag vækst
En af nøglerne til Site-Guard’s succes er deres fokus på medarbejdertrivsel og fastholdelse. Harry Meinert Pedersen forklarer: ”Vi gør rigtig meget ud af medarbejderfastholdelse og trivsel. Vi har blandt andet overskudsdeling blandt vagterne, og vi gør rigtig meget ud af efteruddannelse.”
Dette fokus på medarbejderne afspejles også i virksomhedens fleksible service. Site-Guard har kunder over hele landet og leverer altid en bred dækning ved at samarbejde med lokale vagtselskaber.
FAKTA: Site-Guard ApS
Site-Guard ApS er et dansk vagtselskab, der har specialiseret sig i større fastvagtsopgaver og tilbyder skræddersyede sikkerhedsløsninger baseret på høj faglighed og service. Deres mission er "Vagt med værdi", og de fokuserer på teamwork og samarbejde for at skabe synlig værdi for kunderne.
Se mere på www.site-guard.dk