Nationalbanken Fotos leveret af Nationalbanken

Lige siden den første sten blev lagt i 1965, har Nationalbanken i Havnegade været en del af danskernes liv og kulturhistorie. Nationalbanken med den ikoniske marmorfacade husede indtil 2016 også den danske pengeproduktion. Bygningen, der blev fredet i 2009, gennemgår nu tre faser af renovering: opdriftssikring, udvendige arbejder og indvendige arbejder. Renoveringen af Nationalbankens bygning udføres for at fremtidssikre og vedligeholde bygningen, så den kan forblive en del af dansk kulturarv i mange år fremover. Indretningen af bygningen skal samtidig gøres mere tidssvarende og fleksibel, så den lever op til de krav, der stilles til en moderne arbejdsplads.

Arbejdet med den ydre del af banken

Den velkendte facade i Porsgrunnmarmor skal skiftes. Derudover skal alle glassene i bygningens curtain wall skiftes. Tagdækket på den lave del af bygningen skal renoveres sammen med tagene i de indre haverum. Bygningens tre haver, hvoraf den ene er tegnet af Arne Jacobsen, skal føres tilbage til det oprindelige formsprog.

”Det norske brud, hvor marmorpladerne på bygningen oprindeligt stammer fra, er lukket. Men inden købte Nationalbanken den sidste marmor fra bruddet. De store klodser af marmor er sendt til Portugal for at blive skåret ud,” fortæller Claus Roikjer, der er stabschef for restaureringen af Danmarks Nationalbank.

Bygningen bliver klimasikret

Arbejdet med at klimasikre bygningen er allerede i fuld gang. Kælderen forstærkes for at sikre Nationalbanken mod havvandsstigninger, stormflod og skybrud. 187 jordankre sættes ned som et supplement til de 72 jordankre, bygningen allerede har. Hvert anker, der går 14-15 meter ned under bankboksen i kælderetagerne, erstatter populært sagt 80 tons beton som ballast.

”Det norske brud, hvor marmorpladerne på bygningen oprindeligt stammer fra, er lukket. Men inden købte Nationalbanken den sidste marmor fra bruddet. Claus Roikjer, stabschef for restaureringen af Danmarks Nationalbank.

Restaurering af bygningens indre

Da Nationalbanken blev bygget, var den et pionerprojekt, hvor nye metoder blev testet. Set med nutidens briller betyder det desværre også, at der er miljøskadelige stoffer i bygningen.

”Vi har fundet PCB i huset, som skader indeklimaet. Vi har lavet forsøg med at forsegle PCB i bygningsdelene. Vi kan trods alle anstrengelserne ikke komme ned på en acceptabel grænseværdi, derfor skal vi udskifte cirka halvdelen af bygningens indre som skabe, vægbeklædningen m.m., der er udført i pæretræ,” fortæller Claus Roikjer.

Netop de lange stringente gange, der er udført i pæretræ, bidrager til, at Nationalbanken i dag er en fredet bygning.

”Alle de tekniske installationer er forældede, har mangler og skal udskiftes. De tekniske anlæg i huset er overdimensionerede, fordi de er bygget til en tid, hvor pengeproduktionen var en del af Nationalbanken,” forklarer Claus Roikjer.

Nationalbanken skal blandt andet have nye klimaanlæg, og alle øvrige installationer udskiftes.

Alt bliver næsten som før

Når medarbejderne vender tilbage til bygningen, vil alt næsten se ud som før. Dog vil der i de lange pæretræsvægge være indrettet mødebokse fra kontorsiden samt små nicher, hvor man kan sidde. Bygningen får også flere flugtveje og sprinkling for at leve op til nutidens brandsikring.

”Når man renoverer så fint et værk, så er succeskriteriet, at man ikke skal kunne se, at håndværkerne har været her, selv om stort set alle kvadratmeter er blevet berørt,” siger Claus Roikjer.

Arbejdet er i gang, og restaureringen af nationalbanken forventes afsluttet i 2030.

Artiklen er en del af temaet Renovering.