Entreprenører møder andre krav mod nord: - Grønland er ikke et lille stykke Danmark

Det bliver kaldt både besværligt, interessant og spændende. For nogle er det meget lukrativt. For andre en regulær misere.
Én ting står i hvert fald klart: Det grønlandske marked er ikke helt som det danske.
Licitationen giver her – med kyndig hjælp fra Christian Keldsen, direktør i Grønlands Erhverv – tre bud på, hvad man som dansk entreprenør kan gøre klogt i være opmærksom på, hvis man bevæger sig ind på det grønlandske marked.
1) Det offentlige som bygherre
Alt land i Grønland ejes nationalt som fælleseje, og der findes ingen privat ejendomsret.
Dermed er det også ganske naturligt, at det offentlige, herunder offentligt ejede selskaber, er den absolut største bygherre i Grønland.
For det offentlige kan særligt lokalt engagement og tilknytning være en afgørende faktor, når der vælges entreprenør. Og det kan man se blandt de danske entreprenører, der har haft succes på det grønlandske marked:
- De er her hele året – forstået på den måde, at de kommer ikke farende udefra, byder på en opgave og forsvinder igen, siger Christian Keldsen.
- De opretter lærlingepladser, de har lokal arbejdskraft, de betaler skat i Grønland og bruger ofte lokale leverandører. Det fylder altså meget for de offentlige bygherrer.
2) Udenlandsk arbejdskraft
Selvom det offentlige måske ofte foretrækker grønlandske entreprenører – eller entreprenører etableret i Grønland – er der undtagelser.
- I nogle tilfælde kan det være godt med udenlandsk arbejdskraft, der eksempelvis kan komme fra Danmark, siger Christian Keldsen.
- Der kan være projekter i en størrelse, de grønlandske virksomheder ikke har kapacitet til at løfte alene. Hvis vi nu sender 300 medarbejdere ud til ét projekt, mangler vi dem et andet sted, siger Christian Keldsen med henvisning til de to store lufthavnsbyggerier i Nuuk og Ilulissat, som Munck Gruppen udfører.
På netop de projekter har Munck Gruppen en del udenlandsk arbejdskraft, bekræfter koncerndirektør i Munck gruppen, Hans Christian Munck:
- Vi har mange lokalt ansatte, men fordi vi har løftet to meget store opgaver, og der er mangel på arbejdskraft i Grønland, har vi også haft mange udenlandske arbejdere tilknyttet, siger han.
Ifølge Hans Christian Munck støtter koncernen op om lokalt foreningsliv de steder, den udfører arbejde i Grønland. Det handler også om, at mange medarbejdere føler en stærk tilknytning til det grønlandske samfund.
3) Dansk er ikke lig danske regler
Det sidste punkt handler om opmærksomhed.
Opmærksomhed på, at bare fordi, der tales dansk, så er Grønland ” ikke et lille stykke Danmark”, som Christian Keldsen fra Grønlands Erhverv formulerer det.
- Der er nogen, der har en idé om, at Grønland er et lille stykke Danmark. At tingene foregår på samme måde, at der er samme kultur, samme regler og principper. Jeg tror, det er vigtigt at forholde sig til, at Grønland er et andet land. Tingene fungerer på en anden måde, siger han.
Med alt det in mente, er der sådan set bare én ting, man skal være opmærksom på, hvis man vil udføre entreprenørarbejde i Grønland:
- Lovgivningen adskiller sig lidt fra den danske lovgivning. Vores licitationsmodeller kan adskille sig fra danske, og vi har vores egne bygningsreglementer. Det skal man jo kunne navigere i, siger Christian Keldsen.