23948sdkhjf

Roskilde-entreprenør tager 12 ton tungt strategisk skridt

Med hjælp fra Zeppelin Danmark har Gorm Hansen A/S udvidet maskinparken med en helt elektrisk 12-ton gravemaskine

Som led i en strategisk satsning mod nyudvikling og mere miljøvenlige arbejdsmetoder kører anlægsentreprenøren Gorm Hansen A/S et tonstungt tiltag i stilling.

Vi er helt indforstået med, at det er et helt nyt initiativ, og vi selv skal gøre os nogle erfaringer og lære af det Morten Hovmøller, direktør og hovedaktionær, Gorm Hansen A/S

Den Roskilde-baserede entreprenør langtidslejer en 12-ton elektrisk gravemaskine hos Zeppelin Rental Danmark.

- I øjeblikket fokuserer vi meget på, hvordan vi kan optimere vores projekter, så miljøpåvirkningen mindskes. Derfor er vi meget spændte på, hvilke resultater vi kan skabe med en elektrisk gravemaskine på denne størrelse, siger direktør hos Gorm Hansen A/S, Morten Hovmøller, i en pressemeddelelse.

Maskinen, mere specifikt en Cat 310 Z-Line, er allerede i brug og kører i øjeblikket i området ved Ringsted Station, hvor anlægsentreprenøren er i gang med et større skybrudssikringsprojekt.

Fremgang fører til ændringer

Den elektriske investering hos Gorm Hansen A/S kommer efter nogle fremgangsrige år og en periode med store ændringer i toppen.

På fem år er medarbejderstaben mere end fordoblet, så anlægsentreprenøren i dag har cirka 140 ansatte.

Organisatorisk har udviklingen ført til ændringer i den absolutte top. I december 2023 overtog Iris Hovmøller således posten som adm. direktør.

Allerede i januar var den tidligere produktionschef Jacob Nielsen indtrådt som produktionsdirektør, og i oktober tiltrådte Camilla Rossini Welms som økonomidirektør.

Tilvænning og samarbejde

Elektriske gravemaskiner på plus 10 ton er stadig nyt på det danske marked. Derfor forventer Gorm Hansen A/S også at støde på en del spørgsmål med den nye investering, men er også klar til at finde svar i den kommende tid.

- Vi er helt indforstået med, at det er et helt nyt initiativ, og vi selv skal gøre os nogle erfaringer og lære af det, siger Morten Hovmøller.

- Vores fører skal lige vænne sig til en ny type af maskine, og vi skal generelt undersøge, hvordan vi optimere byggepladsinfrastrukturen, fortsætter direktøren.

Han opfordrer samtidig branchens aktører til at arbejde sammen for at udvikling nye løsninger - vidensdeling og erfaringsudveksling er i hans optik to af nøglerne til succes.

- Som jeg ser det, kræver en succesfuld implementering og udvikling af elektrisk maskinel et tæt samarbejde og vidensdeling mellem entreprenører og maskinproducenter- og forhandlere, udtaler Morten Hovmøller som dermed håber at påvirke udviklingen af markedets nye produkter.

Artiklen er en del af temaet MXtra - Maskin- og materiel.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125